22. oktober 2009

Annette Danielsen: Cumulus

.... eller jeg skulle måske kalde den cumulonimbus, der er en regnvejrssky - farven taget i betragtning:-) Den er et bestillingsarbejde for en veninde og har været særdeles sjov at strikke. Fede snoninger, strikket på kryds og tværs holder én til ilden og den garnblanding, der er anvendt, har været rigtig lækker at strikke med. Her er den i uvasket tilstand. Billederne blev taget i går eftermiddags, hvor der stadig var lidt sol her nordpå.

Kraven kan knappes helt til i halsen og skærme mod de bidende efterårsvinde, hvis der ellers kommer nogle sådanne, klimaforandringer taget i betragtning. Den kan også stå åben for et mere afslappet og knap så varmt look

Det er den 5. Annette Danielsen model jeg strikker i år (fra Strik Naturligvis) og fra nærmest slet ikke at kende noget til hende, fordi småbørnsmodeller ikke lige har været så aktuelle for mig de senere år, kan jeg nu helt og aldeles bekende mig som fan. Hendes designs er genialt tænkt, er sjove at strikke, har fantastisk flot pasform og opskrifterne er utroligt velskrevne. Dog kunne det stadig være en fordel med et diagram eller to i visse af dem! Jeg håber, hun snart er på vej med en ny bog med voksenmodeller, men ellers har jeg jo Regndråber og Frost på tapetet og tænker i garn til både Lange Skygger og Sommerfugl. Heldigvis er der rigeligt at gå i gang med endnu. Jeg kan allerede nu sige, at det er den strikkebog nogensinde, jeg har strikket flest modeller fra.


Min veninde har selv valgt garn og farve. Vi tog på lørdagsshopping i Designværkstedet som jo er Aalborgs strikkebutik - jeg tror efterhånden ikke der er andre tilbage. Jeg har særdeles blandede følelser overfor den butik - den er helt fantastisk lækker at komme ind i, med et bredt udvalg i nogle af de bedste garner og designere, men betjeningen er mildest talt meget varieret, hvad angår serviceniveau og imødekommenhed. Og så synes jeg tillige, at prisniveau´et altid liiiige har fået en tand ekstra. Det er ellers noget af en konkurrenceparameter i disse nettider, hvor jeg, for mit eget vedkommende kan sige, at jeg efterhånden køber det meste af mit garn over nettet og har hele Europa som potentiel legeplads. Og det er jeg jo bestemt ikke alene om. Men det er der nok stadig "forretningsfolk", der ikke har opdaget.


Kraven er dobbelt og kan klare selv den værste polarvinter, er jeg ret sikker på. Veninden er lidt af en frossenpind, så det er lige noget for hende.


Knapperne er sorte metalknapper - også fundet i Designværkstedet.


Jeg er i gang med at lave min egen "sweater" version i tynd silkeuld, simpelthen fordi jeg synes mønsteret er så flot og lækkert at strikke. Nu må vi se, hvor heldigt det falder ud. Der skal jo lige reguleres og regnes en hel del. Dog er de næste færdige projekter nok snarere en kjole og Bagtanker, men nogle gange kan et projekt pludselig "tage over", så rækkefølgen kan du aldrig sætte din lid til her. Kun én ting er sikkert - det hele skal nok blive strikket med stor glæde :-)

FaktaBoks
Design: Annette Danielsen: Cumulus, fra Strik Naturligvis
Garn: Design.club.dk Duo, 100% Merino og Isager Alpaca, 50% Alpaca, 50% uld
Anvendt: 400 g Duo og 200 g Alpaca
Farve: Petrol/Blå - Duo nr. 390414 og Isager Alpaca nr. 023
Købt hos: Designværkstedet, Aalborg
Pinde: 7, Magic Loop ved ærmer
Str: M
Ny teknik: Ingen
Bemærkninger: Jeg har valgt at strikke med 3 tråde (2 duo, 1 alpaca) mod originalens 5 tråde (1 ÅLJ, der jo er tretrådet, 2 alpaca) for at gøre trøjen lidt lettere. Det har fungeret fint, selvom jeg ikke er gået ned i p str. Jeg har forlænget krop og ærmer med 7 cm i forhold til opskriften - det synes jeg passer sig til sådan en tyk trøje.

37 kommentarer:

  1. Hold da op hvor er den trøje dog smuk, sikke en farve. Den bliver din veninde da glad for.
    Merete

    SvarSlet
  2. Cumulus er bare så flot en trøje, i den garnkombination da ikke mindre - den er bare lækker

    SvarSlet
  3. Hvor ser den bare "hyggelig" (og flot) ud, og farven er ser rigtig dejlig ud :-)

    SvarSlet
  4. Hej :-) Hold da op hvor er den bare flot den trøje ....
    Hmmm , du er ikke den eneste der har den oplevelse med garnbutikken , de er ikke særlig imødekommende der .... et tip , hvis du skulle komme til Frederikshavn , der ligger strikkefeen , Susannes garnbutik , hun er ihvertfald rigtig sød og hjælpsom og har en masse lækkert garn .
    God torsdag .

    SvarSlet
  5. Den er bare så flot din.... "trøje" ;-)

    Skøn farve, skønne snoninger, og så ser den ud til at have en super pasform netop grundet snogningerne.

    Tror din veninde bliver rigtig, rigtig glad.

    SvarSlet
  6. Det er et meget smukt stykke arbejde du har præsteret der.

    SvarSlet
  7. Flot trøje, den er også på min to-do-liste...som dig er jeg også ret begejstret for Annette Danielsen, jeg glemte helt at spørge hende i går om der kommer en ny voksenbog..det håber jeg :-)

    SvarSlet
  8. Wow ! Den er godt nok flot ! Bogen ligger paa mit sofabord, og det bliver nok Regndraaber, der kommer paa pindene foerst.

    SvarSlet
  9. Wauw! Hvor er den altså flot!Det er nok den eneste af modellerne, jeg kunne tænke mig at strikke, men i tyndere garn. Den ser helt fantastisk ud Lene. Meget smuk:-)

    SvarSlet
  10. Den er bare hammerflot, og lækre farver der er brugt! Super...

    SvarSlet
  11. Sikke en trøje ;)
    Den er godt nok lækker, hun er en heldig kvinde din veninde.

    Yt

    SvarSlet
  12. Superflot!
    Annette er igang med en ny bog med voksenmodeller, den udkommer vist næste år.

    Hvis du synes garnpriser er opskruet, så skulle du se stofpriserne - det stof jeg pt er vild med koster 1/3 i USA sammenlignet med den lokale. Du er ikke den første, der siger lignende om designværkstedet.

    SvarSlet
  13. Du, den var nydelig!! Flott farge for oss blåmennesker, samtidig så den så god og stødig ut. Flott mønster! Du har så mye flott på pinnene! Klem

    SvarSlet
  14. Den er godt nok flot.Kommer i tanker om at jeg har en trøje der ikke er syet sammen - den har været færdig i 1 1/2 år! Det er ikke sådan at blive mormor ;-)

    SvarSlet
  15. Den er helt nydelig. Så mye arbeid. Du er så flink som strikker slike fine ting til dine veninner. Vakkert mønster og flott farge. :-)

    SvarSlet
  16. Hvor er den bare smuk den trøje! Og sikken en flot farve. Hun er en heldig veninde.
    Jeg skal helt sikkert have min egen en dag.

    SvarSlet
  17. Den ser fantastisk lækker ud. Jeg kan godt forstå hvis modtageren glæder sig til at få den på.

    Jeg tror den bog skal på min ønskeseddelen til jul :-)

    SvarSlet
  18. Det er da bare en trøje der vil noget, kors den er flot. Man skulle lige have facon til sådan en øv øv, håber snart at alle de gullerødder jeg spiser hjælper ;-)

    SvarSlet
  19. Den er helt fantastisk flot.
    Birgitte.

    SvarSlet
  20. Sikke en flot Cumulus, du har lavet:-)
    Den er ganske fantastisk at strikke, med de skønne snoniger. Desværre kunne jeg jo ikke lide at have min på, så den fik dødsstødet - men flot det er den altså!

    SvarSlet
  21. smuk - da jeg så bogen første gang var det præsist den model jeg faldt for. Måske man på et tidspunkt skulle forsøge sig

    SvarSlet
  22. Hold da op, hvor er den blevet flot.
    Jeg forelskede mig også engang i den model, men af en eller anden grund kom jeg aldrig igang :-)
    Sidder lige og overvejer om jeg skal trævle min Mr. Greenjeans op og lave den om til en Cumulus....

    SvarSlet
  23. Hvor er den bare flot, den ser god varm ud. Jeg ville også hellere have den i en tyndere model, synes man hurtigt kommer til at se bumlet ud i de tykke trøjer. Og du har ret i garnpriserne, de beder selv om at vi handler over nettet, og mange gange er betjeningen lidt lunken i nogle butikker. Men selvfølgelig har de en husleje at betale, men har mange gange set at et nøgle garn er der op til 10 kr.s forskel på i pris, så tager man jo det sted hvor det er billigst. Du kunne jo godt bare ose i Fredericia, vi behøver jo ikke at købe noget...:o)) Men så må du have en god weekend hjemme.

    SvarSlet
  24. Jeg må slutte mig til koret og sige Wauw! Det er en rigtig flot trøje du har strikket. Jeg håber, din vendinde bliver glad for den.

    SvarSlet
  25. Fantastisk - ganske enkelt.

    SvarSlet
  26. Så fantastisk flott. Litt av et håndarbeide. Denne er vel noe av det flotteste jeg har sett. Og masse annet flott som du har laget siden sist jeg var innom. God helg

    SvarSlet
  27. Jøss for ein nydelig jakke i ein skjønn farge!! Jammen er du flink og rask med pinnene, ha ei flott helg:))

    SvarSlet
  28. Den er bare läkker, og hvilket flot bärestykke med de snoninger.

    SvarSlet
  29. Den er da helt fantastisk!
    Skal til strikkeaften med Annette Danielsen på mandag. Nu glæder jeg mig endnu mere!

    SvarSlet
  30. Den er suuuuperflot - den kommer hun til at bruge meget. Jeg er meget, meget glad for min og det utrolige er at den ikke er for varm som alm indendørstrøje - faktisk er den allerede i brug til det.
    :-) Britt
    Wheeeeee......jeg fik lov til at lægge en kommentar...hurra!!

    SvarSlet
  31. WARW hvor er den bare flot. Det er et helt kunstværk at se på. Jeg holder meget af den farve du ahr strikket den i. Håber din veninde bliver rigtig glad for den og den kommer til at blive brugt rigtigt meget.

    SvarSlet
  32. Den er jo vanvittig flot!
    Annette Danielsen er rigtig dygtig - har dog kun strikket nogle af hendes børnemodeller indtil videre.
    Kan kun tilslutte mig dine tanker om Designværkstedet...det er for svingende derinde - og generelt for dyrt, når man har nettet - som jeg også bruger. Og så handler jeg nu hellere hos Jette i Nørresundby....superbetjening og kæmpeudvalg. Bevares - butikken er proppet, men hun ved, hvad hun har - og hvor :-)

    KH Gittemay

    SvarSlet
  33. Utrolig fin jakke!!
    Ha en fin dag,
    Fredrikke :o)

    SvarSlet
  34. Hei :o)!
    Ja, det er bare å sende meg en mail hvis du vil kjøpe notatbøker;
    www.kortogsom@hotmail.com

    Hyggelig at du likte de!
    Fredrikke :o)

    SvarSlet
  35. Mange, mange tak for jeres søde kommentarer, jeg er fuldstændig overvældet :-)

    SvarSlet
  36. Hej Lene

    Jeg har jo beundret din (venindes) fine Cumulus er har købt garn til selv at lave den. (eller i hvert fald Alpaca 2 og planer om at købe supersoft)

    Nu er jeg ikke så erfaren i snonings-verdenen, så selvom jeg har lavet en strikkeprøve som angivet i opskriften har jeg lidt problemer. Det største er at jeg ikke helt er klar over om de 8 pinde i strikkeprøven skal strikkes 2 eller 3 gange i alt for at opnå højden på 10 cm.

    Nu ved jeg selvfølgelig ikke om du lavede en strikkeprøve - men hvis du gjorde, kan du så måske huske hvordan det forholdt sig?

    Jeg har lavet to gentagelser nu og min prøve er på ca. 12x8 cm - afhængigt af hvordan jeg lige strækker den (hvor den skulle være 14x10)

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.