7. juli 2012

Endelig

farmor? Troede du, det var det, jeg ville skrive? Så kan jeg fortælle, at Lillefrø har andre planer, selvom min svigerdatter havde termin i går. Så vi væbner os med tålmodighed, selvom det holder hårdt :-)

Nej, overskriften refererer til FERIE! Den er netop startet og selvom jeg skal arbejde med en case og skrive en lille sommeropgave, så venter der masser af feriestunder forude, hvor jeg kan sysle med alt det, jeg gerne vil. Blandt andet skal jeg opdateres på blogfronten, det glæder jeg mig til :-)

Jeg har strikket en lille uldtrøje til Lillefrø, for med vejret denne sommer, kan der vist godt blive brug for sådan en.


Let som en fjer og i en farvekombi, der er godkendt til både piger og drenge, endda af begge forældre ;-)
Inden for ganske kort tid ved jeg, om det bliver en dreng eller pige og så kommer pindene jo nok til at gløde!


En Anais 4 i lillebitte boleroudgave er det også blevet til. Den består næsten kun af 1 ryg og to ærmer, der er strikket sammen. Farven er valgt med henblik på at lyse lidt op på den noget mørke sommerkjole - så må vi se, om jeg bliver overfaldet af insekter, der helt garanteret finder den gule farve uimodståelig ;-)


Så tror jeg, jeg har fået nok Anais for denne gang. Jeg arbejder i øjeblikket på Karen Noes Lady Love til min svigerdatter, men der er lang vej endnu, for jeg genoptog først strikningen på den i går aftes. Men hvem ved, hvis Lillefrø har tænkt sig at blive i maven et stykke tid endnu, så når jeg måske at blive færdig :-)


Derudover arbejder jeg på Gullfos-tæppet til Lillefrø, men tror det bliver lidt rigeligt med et uldtæppe på barnevognen de første par måneder, så jeg skynder mig ikke, men nyder at strikke på det.

Tusind tak for alle jeres kommentarer til Anais den tredje. Til spørgsmålet om opskriften findes på dansk - det tror jeg desværre ikke - Jeg vil dog tro, at Kim Hargreaves opskrifter kan følges, hvis man finder en af de mange strikkeordbøger på nettet.

Til de af jer, der har sendt mails til min private mailadresse uden at få svar: Bær over med mig, jeg har simpelthen for mange jern i ilden på én gang og kan ikke nå det hele.

Men nu vil jeg dele ud af mit ferieoverskud og bruge resten af dagen på at læse og kommentere blogge, strikke et par pinde eller 1000 og måske få skik på et par rodede områder i huset ;-)

Ha´ en rigtig dejlig sommerdag derude - regnvejr kan jo ikke spolere ferien for en strikker ;-)


Faktaboks
Design: Kim Hargreaves: Anais fra Misty
Garn: Allino, 50% hør, 50% bomuld fra BC garn
Garn fra lager: Joh, det har da ligget i et par måneder ;-)
Anvendt: 167 g
Farve: Gul nr.23
Købt hos: Bettekun
Pinde: 3
Str.Medium
Ny teknik: Nej.
Bemærkninger: Jeg har simpelthen strikket ryggen og ærmerne i den længde, jeg synes de skulle ha, syet dem sammen og taget masker op hele vejen rundt og lavet ribkant og et par bånd i siderne.
Løbelængde: 100g = 250 m
Forbrug i løbende m (anvendt*m/g): 417,5 m
Forbrug i løbende m ialt i år:7614,5 m. Jo, jo også halve metre tæller med ;-)
Anvendt garn i år: 3 kg og 320 g

Lillefrøs trøje:
Temahæfte 24 fra Sandnes, model 20
Garn: Rester af Merci og Filcolanas lammeuld i gul og råhvid, altsammen købt hos 123knit.com
Anvendt: Sølle 68 g
Str. 0-3 mdr.

Jeg orker ikke at foretage yderligere beregninger :-)

38 kommentarer:

Lisbeths verden sagde ...

Den var lekker :)

Annelise sagde ...

Skønne ting du har fået lavet på trods af travlhed. Tillykke med det lille nye familiemedlem selv om han/hun ikke har set dagens lys endnu.

Fru Kahr sagde ...

Et ganske kort øjeblik troede jeg, at du endelig var blevet farmor, men det var jo bare en drille overskrift:-)

Rigtig god sommer. Sørg nu for at slappe af, for du trænger til det;-)

Fru Olsen sagde ...

Det lyser som om du virkelig trænger til ferie. Og så skal du alligevel lave sommeropgave. Men forhåbentlig kan du tage dage, hvor du ikke laver andet end dét DU har lyst til.

Ja, de små bestemmer selv hvornår det skal være, men endnu er der da ingen der er blevet derinde ;-)

Tag en dejlig ferie!

Fru Olsen sagde ...

... der skulle have stået: lyder....
Men det LYSTE også ud af indlægget, at du trænger til ferie :-)

Lene sagde ...

Tak for kigget. Dine Anais har fristet mig så meget, at jeg er kommet til at købe bogen to gange, så nu har jeg den ene til salg - men som sagt på engelsk. Til gengæld er den ikke så dyr......

Camilla sagde ...

Lækker babytrøje!! Hvor er må det være en spændende ventetid :-) Held og lykke :)

Uldbegavet sagde ...

Du har vist også fortjent en god lang ferie, så jeg håber du får masser af lejlighed til at nyde den trods opgaveskrivning. Rigtig god ferie.
Spændende med lillefrø. Trøjen er superfin, han kommer vist ikke til at mangle noget på strikkefronten med den farmor.

marianne Sa sagde ...

Fin lille trøje til Lillefrø og en smuk bolero til farmor.
Håber du får en god ferie - men mand har 5 ugers afspadsering og lover at det gode vejr er på vej - det er nu rart. selv for en strkker.

Tovepia sagde ...

Sannelig var det sommerlig hos deg;) Nydelig plagg i solens farge!
Vi har et en skjønn uke med sol og varme, men idag sitter jeg med min Fana-kofte på; det er kaldt.
Spennende dager du går i møte, så lykke til!
Kos deg masse i ferien, knus;)

Xanita sagde ...

Rigtig god ferie :-) Den lyder velfortjent og tror du kommer til at nyde den.

Rigtigt fin trøje til Lillefrø og endnu en Anais :-)

monaelisabeth sagde ...

hej Lene
hvor er det en skøn trøje til Lillefrø
- fantastisk flot i gult.
Og ligeså med bolerojakken - der passer perfekt til kjolen nedenunder.
Spændende med Lillefrøs planer...
God ferie til dig.
hilsen Mona

vibstrik sagde ...

Sikke nogle dejlige sommertrøjer i forskellige størrelser:-) Håber du får en fantastisk ferie. Lyder som om du godt kan bruge den.

Kludemutter sagde ...

Lille frø bliver et heldigt barn,
Med alt det strik du kan lave.
Sød trøje og fin sommer trøje til dig selv.

God ferie.
Yt

Lea sagde ...

Din gule Anais er virkelig god til din sommerkjole - og der er jo god grund til at gentage en model, der er både flot og anvendelig!

Jeg glæder mig allerede til dit næste indlæg for da er Lillefrø jo nok kommet til verden (der er jo grænser for hvor længe han/hun kan trække den) og så kan jeg ønske dig tillykke med farmortitlen.

Indtil da må jeg nøjes med at ønske dig en helt vidunderlig ferie med tid til alle de ting, der betyder noget for dig! Så med ønsket om en dejlig og tiltrængt ferie, sender jeg mange varme sommerhilsener til dig!

Lis sagde ...

Genialt at få A'nais lavet om til en lille bolero. Så smuk og en lækker farve du har valgt til din mørke kjole.
Fin trøje til lillefrø.
Og en god ferie til dig.
Kh. Lis

Lydert sagde ...

Det er ikke nemt med de nye familiemedlemmer, som kommer, når det passer dem og ikke os.
Som sædvanligt er det dejlige ting, du får strikket, og der er bestemt mulighed for flere skønne ting, når først Lillefrø kommer til verden

Berit sagde ...

Fine trøjer til Farmor og Lillefrø!

Dejligt for dig at du endelig kan nyde lidt ferie, for du knokler jo som en gal!

Må du få en skøn en af slagsen, med strik, sol og sød baby!

Pia sagde ...

Troede lige jeg kunne skrive tillykke med forøgelsen men næ nej, der tog du fusen på mig. Babytrøjen er så fin i farver og model - ligeså er din bolero ting, dejlig sommerfarve. Nyd nu ferien.

Elins Strikkeri sagde ...

Hei. Så fine trøyer du har lagaet!! Kos deg masse i ferien, sommerklem:))

Susan sagde ...

Det bliver et velklædt barnebarn :-)
Er det samme gule farve som boleroen, så farmor og barnebarn passer sammen i farverne?

Strikkefuglen sagde ...

Skønne ting du har lavet.Den er så sød den lille trøje, nu må den lille da snart melde sin ankomst :-)
Rigtig god sommer og ferie

Merete sagde ...

Mon ikke du bliver farmor inden for kort tid? Skønne ting du har strikket. Jeg har også lige strikket noget i str. 1 år. Det er småt.

Jette sagde ...

Troede lige.... Men lillefrø kommer jo først på sin fødselsdag.
Og meget søde trøjer begge to, i kommer til at matche hinanden godt.
Og kan du have en dejlig afslappende ferie.

Gitte sagde ...

Endelig ferie er bestemt også noget at råbe hurra for - selv om jeg godt ved hvor meget du ser frem til den anden begivenhed.

Trøjentil lille frø er så fin. Og nr. 4 er da helt effekt til den kjole. Det er et rigtig fint sommerdresssss.

Og - skønt at du er på bloggen igen :-)

Tind-bloggen sagde ...

Måske er Lillefrø kommet til verden, når jeg skriver dette. Det bliver en kæmpe begivenhed at blive farmor. Jeg glæder mig over en voksende mave, der sidder på den helt rigtige måde. Også jeg glæder mig usigeligt til at få en lille ny tæt på igen.
Jeg må til at i gang med strikningen, men synes det er svært at vide, hvad de vil få brug for, og der er så mange til at bidrage til det hjemmestrikkede. Mit skulle jo gerne være unikt :-)
God sommer til dig, du må trænge til en pause.
KH Bodil

Madam Munch sagde ...

Ups, jeg var logget ind på Tindbloggen....

Ulla sagde ...

Tillykke med ferien Din definition af ferie minder meget om min barsel. Kan du heller ikke side stille?
Skøn bluse til lillefrø!

Tiden efter termin er laaaaaaang, men lad liiige være med at spørge "om der er sket noget?" Hende, der er gået 10 og 12 dage over termin :-)

Helle sagde ...

Ja man sier jo at den som venter på noe godt... Kan godt forestille meg at dere venter med utålmodighet på Lillefrø's ankomst.

Trøyen du har strikket til han/ henne var jo bare skjønn. Ser for meg at Lillefrø ikke kommer til å mangle på hverken babytepper eller strikkede cardigans. :)

jeg har selv planer om en Anais nr 2 i løpet av sommeren,men du ligger langt foran meg med 4 stk på rad. en deilig modell, det tror jeg de fleste er enige om.

Nyt fri-dagene dine.

Emmy sagde ...

Fine gule ting du har strikket. Håber du snart bliver farmor, så den lille gule/hvide trøje kan komme i brug.

Du har ret i, at de små varme trøjer ikke kan undværes i det sommervejr vi har for tiden.

Din Anais er rigtig smuk og den klæder dig:-)

Emmy sagde ...

Fine gule ting du har strikket. Håber du snart bliver farmor, så den lille gule/hvide trøje kan komme i brug.

Du har ret i, at de små varme trøjer ikke kan undværes i det sommervejr vi har for tiden.

Din Anais er rigtig smuk og den klæder dig:-)

Jette sagde ...

Hvor de søde dine Anis. Et djligt hulmønster. Trøjen til lillefrø er da også bare så sød. Håber han/hun er dukket op så du kan få tid til at nyde dit barnebarn i ferien.

mona sagde ...

Dejligt at se de mange forskellige variationer af Änais - måske sku´man?
God ferie:-)

Irene sagde ...

Gul er da en helt usædvanlig farve at støde på her på kanalen:-) Men jeg er sikker på at den lille bolero er yderst klædelig til dig - den pepper den lidt mørke kjole op.
Baby-cardien er yndig!

GrenDesign sagde ...

Herlig bolero-variant du har lavet - den pepper virkelig kjolen op.......men jeg kan nu godt huske det med insekter og gult. Som barn havde jeg en gul yndlingsbluse og den kunne jeg stort set ikke have på udendørs om sommeren.....
God ferie!

Anonym sagde ...

I have been surfing online more than 3 hours today, yet I never found any interesting article like yours.
It's pretty worth enough for me. In my opinion, if all site owners and bloggers made good content as you did, the internet will be a lot more useful than ever before.

Also visit my site frances mayes olive oil

Anonym sagde ...

I love reading an article that will make men and women
think. Also, many thanks for permitting me to comment!

my site - Generateur de Code PSN

Anonym sagde ...

I think this is among the most significant information
for me. And i am glad reading your article. But wanna remark
on some general things, The web site style is perfect,
the articles is really excellent : D. Good job, cheers

my blog post: Psn Code Generator (www.youtube.com)