18. januar 2015

Smoke

.... er det andet projekt fra garnkistens dyb og det er en lækker lille "boxy sweater" fra Kim Hargreaves. Jeg er vild med den store krave og den bløde, fluffy rib-struktur.


Den har været lidt vanskelig at fotografere på denne grå januardag - det er tilsyneladende ikke Nordjylland, der får gavn af de "enkelte solstrejf hist og her" eller også er jeg bare for tidligt ude.


Den består af 4 ens stykker, der syes sammen ved raglan og tilsidst strikkes den store krave op. Jeg har strikket i MoWool - uld med en sjat mohair - og trøjen er blevet fantastisk lækker og blød. Jeg er forelsket ;-)


Konstruktionen i baggrunden er vores kattegård - det var egentlig ikke meningen den skulle med ;-)

Jeg har måttet sidde på hænderne en aften eller to for ikke at gå i gang med nye projekter ;-) og har nøjedes med at købe opskrifterne - og her vil jeg gerne fremhæve min skinnende glorie, måske er det den, der blænder dig derude bag skærmen ;-) Det drejer sig om Abelone og Dagny - to af de nye opskrifter som Sanne Fjalland har designet i samarbejde med Garnudsalg. Jeg kender ikke designeren overhovedet, men faldt helt og aldeles for den lange cardigan Abelone og Dagny tiltalte mig i virkeligheden som en god trøje til sådan én som jeg, der ikke gider det store flerfarvestrik, men gerne vil have lidt mønster alligevel. Nu må vi se, hvornår de kommer på pindene - januar og februar er som bekendt dedikerede til at få færdiggjort igangværende projekter.



Næste stop er Polarhavet og derefter vil jeg tro, det kører på Skinner ;-)
Hav en dejlig søndag derude og kryds fingre for, at der ikke kommer alt for meget sne :-)

FaktaBoks
Design: Kim Hargreaves: Smoke fra bogen North
Garn: Blackhill Once MoWool, 85% Uld, 15% Mohair
Fra lager: Ja
Anvendt: Knap 500 g.
Farve: Dyb, mørk lilla
Købt hos: Garnudsalg.dk
Pinde: 8 og 6,5
Str: Medium
Ny teknik: Ingen
Bemærkninger: Det tog mig lidt tid at blive gode venner med mønsteret på de store pinde. Den ene pind strikkes ved, at man strikker 2 m i hver maske og dette skal gøres forholdsvist løst, så den næste pind ikke ender med at blive et rent helvede.

36 kommentarer:

Angelikas quilts and knits sagde ...

Den er godt nok flot og den klæder dig helt perfekt :-)

strikkeglade hilsner
Angelika

Muskats blog sagde ...

Nydelig fluffy genser, og enig med deg, halsen gjorde seg godt. Så fint det ble med skjørt til.

vibstrik sagde ...

Hvor er den bare lækker din nye sag:-)
Kan godt se glorien, men det er jo også bare skønt at få noget færdiggjort. Jeg strikker kjoler, men indtil videre også "kun" på dem som i forvejen var på pindene:-)

Britt sagde ...

Den er da helt vildt sej! Farven er rigtig flot og jeg synes den er raffineret og enkel på den gode måde. Det lyder spændende med Polarhavet....
Rigtig god søndag

Sylvia sagde ...

Den er jo bare så flott, Lene!!!
Det er fint med en litt kort modell, særlig til kjolen du har på deg her. Og jeg har også montert en bolero en gang, der raglandelene skulle sys sammen. Det ble så pent.
Det eneste jeg ikke liker er en høy hals. Men det er jo en personlig smak. Jeg bruker ofte et sjal eller skjerf rundt halsen. Så tar jeg det bare av hvis det blir for varmt. Det kan jeg ikke med en høy hals.
Du har en lang liste foran deg, som du vil ha på pinnene. Det er alltid godt med noe å gjøre, og se frem til :)
Jeg har to ting på pinnene nå ( da er ingen UFOer inkludert ) og vet at det ivertfall er to ting til som skal på pinnene etterhvert. Man blir aldri arbeidsledig når man strikker.
Ha en fin søndag. Knus

Lilli sagde ...

Du ser da bare stanglækker ud !! Den er virkelig flot og klæder dig fantastisk godt. Men uha det er godtnok tykke pinde.... Og glorien ses helt herud ;-) så skønt at få færdiggjort projekter og så kan man glææææde sig til nye ;-) ha en dejlig søndag :-)

Tovepia sagde ...

En aldeles nydelig pullover, og du kledde den så godt!
Flott med en kort modell, og den passet veldig godt til skjørtet du hadde på, men vil gå ut i fra den er like lekker til jeans:)
Spennende prosjekter på gang også, ser jeg:)
Ha en fortsatt fin weekend, her skal jeg fullføre en alpakka-genser..selvfølgelig i blått;)

fru westerskov sagde ...

Den er bare rigtig god til dig. Jeg havde også troet, jeg skulle ta' billeder i sol, men så skal jeg vist på en længere køretur først, og jeg er lidt i tvivl om i hvilken retning. Flot du kan nøjes med at købe opskrifter, men så vidt jeg husker ligger garnudsalg nærmest i din baghave, så du kan jo hurtigt få fat i garn hvis du skulle være løbet tør ;-)

Mette G. sagde ...

Den ser godt nok lækker ud og nøj, hvor er den flot til den sorte kjole! Må indrømme, at jeg også straks måtte købe opskrift :-) Har set Abelone IRL og den er SÅ lækker!

Fríða sagde ...

nöj, hvor er den flot og klæder dig godt! som altid formår du at vælge sammen mönster og farve der passer lige i öjet.
kh.fra Island
Frida

Lea sagde ...

Flittig som altid. Og det behøver ikke være sværere end denne model. Du ser glad ud og det er forståeligt.

Liselotte sagde ...

Hvor er den blevet flot til dig, Lene. Akkurat som jeg forestillede mig den til dig :-)

strikog sting sagde ...

Flot og elegant

Strikkeglæde sagde ...

Det er da en dejlig sweater du har strikket dig og den klæder dig! Og det er også nogle dejlige planer du har. Jeg er enig de modeller garnudsalg sælger er rigtig fine, de kunne også nemt komme på mine pinde :-) Jeg er faldet over Sanne Fjallands navn ind i mellem - jeg tror det bla. har været i Hendes Verdens strikkehæfter...

Annes indfald sagde ...

Åhhh.. din glorie lyser!
Det er godt klaret at tørstrikke med mønstre og så gribe de igangværende skalværefærdigførst!
Du er da smart i denne boxy top... Konstruktionen lyder besnærende enkel!

Sollemor sagde ...

Den ble virkelig flott!
Jeg elsker den fargen :-)

Lin sagde ...

Den er vildt laekker og passer dig straalende. Naa, saa det er dig der sidder paa frk selvdisciplin. Det kunne jeg godt have sagt mig selv haha.
Bo taet paa garnudsalg miammiam, det maa vaere fantastisk dejligt farligt. Jeg maa (indtil videre) koere alle indkoeb over nettet, saa der kommer nogle gange lidt farveoverraskelser.Men men, det kan jo lade sig goere. Og saa til et lille raab om hjaelp. Jeg vil gerne strikke AD's Gekko, men i en bomuld/uld saa den vil kunne bruges hele aaret. Har du et godt tips til garn????????

Annelise Jørgensen sagde ...

Det er da virkelig en lækker trøje du har fået strikket som klæder dig og farven er da lige o øjet. Der kommer mange flotte opskrifter fra Kim Hargreaves som er på min to do liste, men projekterne står i kø

Susan sagde ...

Den ser dejlig ud. Jeg er også lun på Abelone. Og kattegården er såmænd også fin:-)

anne marie vorsaa sagde ...

Den er super til dig. Og dejlig farve. Det går da der ud af med dine ufoer

Madam Munch sagde ...

Jeg skal love for at du sprøjter færdige projekter ud i en lind strøm. Det er dog dejligt at få ryddet ud i det halvfærdige.
Din seneste er rigtig flot og klæ´r dig virkelig.
Men der er nu ikke noget som at starte på noget nyt, så skynd dig1

Mona Elisabeth Pedersen sagde ...

Hvor er det da bare en skøn model ! superflot i al sin enkelhed. Og nu spørger jeg nysgerrigt : hvornår kom det garn egentlig på lager ? ;oD - men godt at få tyndet lidt ud i lageret. Glæder mig til at se den - har ikke selv stiftet bekendtskab med mowool når det er opstrikket.

Rosehagen sagde ...

Å så tøff den var;) Liker slike korte topper. Flotte til skjørt og bukser med slanke snitt.
Du kledde den så godt;)
Her strikkes det prematurluer for tiden. De skal i kofferten til yngstesønnen nå har reiser ned til Etiopia neste uke.

Ønsker deg en fin uke;)

Klem fra Ann-mari

Jette sagde ...

Kan næsten ikke læse teksten, det må være den glorie der lyser så meget, og det er sandelig også fortjent, for hvor får du meget op af den kurv og endnu engang en meget smuk model.
Faldt også for de nye designs, men har ikke købt dem, for pudser også lige min lidt.... :o)

Eva sagde ...

Hvor er den lækker. Den klæder dig, - er så fin til det sorte tøj.

Stine Vasard sagde ...

Super lækker chunky strik!Og skøn farve. Det lyder som en forholdsvis enkelt opskrift... med et flot resultat...
Og tak fordi du lækker links. Det er så dejligt når man nu også samler på opskrifter.
God mandag
Stine

Emmy sagde ...

Forhåbentlig sidder du ikke på hænderne mere. Hvor er det en smuk trøje, og kvinder der bær den er lige så smuk:-)

Katstrik sagde ...

Rigtig smuk sag du har fået strikket. Den klær dig :-)

Irene sagde ...

Hvor er den flot til dig !!! .. skøn farve og mønster

mona sagde ...

Nææ, hvor er den smart - og sikken skøn farve. Det klær dig helt vildt godt både farve og model. Jo, jeg blev blændet af din glorie, men det kan jeg nemt vlive for her hos mig, er der heelt mørkt ;-))

Barwitzki sagde ...

Herlig tykk genser, super fine blå farge... den passer deilig... fantastiske bilder. Alltid veldig god å se dine fine strikkearbeider. Tusen takk deg. Spennende med nest prosjekt.
Ha en riktig god helg. Kos deg.
Jeg har blomster i vasen og utenfør
kommer snøen... sakte :-))
Klem fra Viola

Lisbeth Severinsen sagde ...

Wow, denne var flott ! Ha en fin helg, hilsen Beth

Gitte sagde ...

Vildt flot enkel bluse. På ginen ser den ikke ud af meget, men når du får den på! I ser rigtig, rigtig godt ud sammen.
Også en meget lækker lang cardigan fra Garnkistens dyb, og jeg ved jo hvor dyb den er :-)

Helle sagde ...

Nydelig farge til deg. Skjønner godt at den har blitt en favoritt. Det er nesten så jeg også kan se hvor myk den er. :)

Jeg er en stadig fan av Kim Hargreaves mønstre, jeg liker det at hun lager mønster selv om modellen er ensfarget.

Jeg har igjen ensfargede arbeider på pinnene igjen etter at jeg i løpet av de siste månedene har latt meg gripe av "kofte-feberen" som har tatt store deler av Strikke-Norge. - Så tror jeg nok trives best med feminin strikk når alt kommer til alt, og da er Hargreaves den beste.

Bente Bø sagde ...

Uha som jeg fik lyst til at strikke Smoke af Kim H. Tænkte, at jeg nu ville købe orginalgarnet fra opskriften. 500 g kunne jeg vel nok overkomme til en pris af kr 99 pr 100 g. Men ak, da jeg så opskriften skuller der mindst 9 nøgler til!!
Så hvordan Lene kan du nøjes med at bruge ca. 500 g?

Strikkeheksen sagde ...

Hej Bente
Jeg tog en satsning med garnet fra Garnudsalg og var faktisk meget nervøs undervejs for om jeg havde nok. For det var uden at sammenligne løbelængde med originalgarnet! Det har givetvis en længere løbelængde end originalgarnet og sådan en mohair kan jo "fluffes" godt op på store pinde. Jeg håber, du finder en løsning, for det er altså en skøn model :-)
Kh Lene