1. maj 2017

Sanne Fjallands Graphic

Jeg havde aldrig hørt om Sanne Fjalland før jeg strikkede Abelone, en smuk, lang cardigan, hun designede til Garnudsalg. Siden har hun fået egen hjemmeside og garnlinie, sympatisk spundet på det danske uldspinderi i Skive og hun har i den grad vækket min interesse. Da jeg så Graphic måtte jeg bare strikke den - også selvom det var flerfarvet mønsterstrik og dermed hadestrik!


Det smukke grafiske mønster udmærker sig dog ved at det gentages over 6 pinde med hele 2 ensfarvede pinde imellem - det er noget, der gør, at selv jeg kan holde det ud ;-) Jeg har skiftet originalens sandfarvede bund ud med råhvid og brugt den smukke lyse aquablå foroven (i stedet for sand og råhvid).


Her indviet i dejlige Poulstrup Sø som også er et af Divas foretrukne udflugtsmål. Jeg må bare have mere Sanne Fjalland og er udelukkende tilbageholdende på grund af det stadigt bugnende garnlager. Heldigvis fandt jeg en lækker, lækker børnetrøje hun har designet i Kreativ Strik 2, så der er lidt at arbejde videre med til Lillefrø.


Jeg er fuldstændig vild med den - også selvom den blev til den lidt snævre side. Jeg havde overset, at der skulle skiftes til større pind i mønsterstrikdelen, men pyt den er bare lidt mere figurstrik-agtig. Garnet er super lækkert og jeg er bange for, jeg snart må strikke Eyelet - jeg vil så gerne prøve bare at strikke derudaf med garnet uden at skulle bide tænderne sammen om flerfarvestrik ;-) Måske skulle jeg ønske mig den til min fødselsdag!!


Temaet for fordybelse i maj-juni er Sommerstrik og hækling. Jeg er allerede i gang med indtil flere nye projekter, herunder en bluse designet af Lisa Renner, men flere Kim Hargreaves og en lækker bomuldssag med hæklede ærmer fra Marie Wallin er også på vej. Jeg får altid sindsygt meget energi, når jeg afslutter sådan et flerfarveprojekt, måske skulle jeg gøre det noget oftere?


Man kan også tage på bjergbestigning i Poulstrup Sø, synsbedrag - men dejligt alligevel :-) Og hvad blev der så af min mands Dæxeltrøje? Jamen, jeg strikker lidt på den hist og pist og det kan jeg roligt fortsætte med, for hvem vil ikke gerne have en varm uldtrøje på en kølig sommeraften? Det kan også forsvares som Sommerstrik, he he :-)

Ha en rigtig dejlig aften derude - tusind tak for kommentarer og mails - håber jeg har fået svaret alle :-)
Faktaboks
Design: Sanne Fjalland: Graphic
Garn: Sanne Fjalland - spundet på Henrichsens Uldspinderi
Garn fra lager: Købt til formålet
Anvendt: Kittet indeholder heldigvis rigeligt med garn :-) Jeg har nok, så jeg kan strikke et par pulsvarmere eller måske en Graphic hue - ønskescenarie for én, der aldrig går med hue ;-)
Farve: Råhvid, Okker, Marine og lys Aqua
Købt hos: Sannefjalland.dk
Pinde: 3 OBS: Mønsterdelen skal strikkes på 3,5 - det vil give lige den ekstra vidde en udendørstrøje helst skal have. Men vi er jo nogle, der godt kan lide, at tingene sidder til ;-)
Str. S
Ny teknik: Nej, trøjen er helt traditionelt opbygget med bul og ærmer, der samles til raglan-bærestykke.
Bemærkninger: Rigtig lækkert uldgarn, der på mange måder "bar" mig gennem flerfarvestrikkeriet

21 kommentarer:

  1. Det er egentlig ikke en model der på nogen måde har fanget mig altså ind til nu, hvor jeg ser din model og så sidder den helt fantastisk på dig. Nu kommer den alligevel på min liste

    SvarSlet
  2. Den er helt fantastisk smuk Lene! Og Diva klæder den også :-) Her ligger der også garn til en Sanne Fjalland - cardigan med hulmønster. Hm, den må da vist snart på pindene.

    SvarSlet
  3. Hold nu op hvor er den smuk!! Den klæder dig helt forrygende og meget elegant. Helt perfekt til traveture i foråret.

    SvarSlet
  4. Den er så flot Lene, og jeg forstår godt du gerne ville strikke flere af hendes designs, og garnet er så dejligt😊Jeg glæder mig til min også😊I ser så godt ud i to damer. Jeg har ikke været ved Poulstrup sø siden jeg var en 17-18 år, så jeg vil med😉

    SvarSlet
  5. Wau, den er godt nok flot. Er helt betaget af farverne. Den sidder lige i øjet på dig. Kan godt forstå dit ambivalente forhold til flerfarvet strik, er ikke selv god til det. Er alligevel betaget af hvad man kan strikke med flere farver. Er misundelig på dem som kan. Håber du får den anden model til din fødselsdag.

    SvarSlet
  6. Den er helt vildt flot til dig. Og godt klaret med det mønsterstrik!!! Et meget flot design som sidder godt over skuldrene - det synes jeg meget tit mangler i alle de sweatere der designes med rundt bærestykke... Hvor ser der dejligt ud ved Poulstrup sø :-)

    SvarSlet
  7. hej Lene,
    den klæder dig vildt godt ! Jeg venter spændt på næste måneds projekt :-)

    strikkeglade hilsner
    Angelika

    SvarSlet
  8. Veldig lekker fargekombinasjon! Og jeg liker mønsteret veldig godt :-)
    Jeg er også litt utålmodig med flerfargestrikk over store flater, men det er som oftest verdt arbeidet.

    SvarSlet
  9. Jeg er også vild med den model selvom jeg valgte Feather først. Jeg syens dit farvevalg er uovertruffent og den klæder dig virkeligt :-)

    SvarSlet
  10. omg! du overgår dig selv om og om igen. hvor er den lækker og klæder dig godt.
    kh.fra Island
    Frida

    SvarSlet
  11. Hvor er den flot. Og lidt retro. Jeg kommer til at tænke på flere trøjer jeg strikkede i 80-erne og 90-erne. Var det mon Marianne Østergård, der designede de trøjer, jeg strikkede dengang?

    SvarSlet
  12. Graficstrikk. Flerfargestrikk... jeg elsker. Super vakker din nye genser.
    Passer perfekt. Herlige bilder. Jipieee, bringe god humør.
    Klem fra meg. God uke fortsatt. Viola

    SvarSlet
  13. Nydelig genser! Liker din fargekombo veldig godt. Selv elsker jeg flerfarget strikk, men vi er vel alle forskjellige.

    SvarSlet
  14. Jeg er også til flerfarvet strik. Den er rigtigt flot og dit farvevalg er bedre end originalen. Men er jeg den eneste der synes det er en voldsom pris for så enkelt mønster? Nu har den jo ikke talje indtagninger, men det kan klares ved at stifte pindestørrelse over et vist antal rækker. Selvfølgelig ikke mere end 0,5 p. ellers vil det kunne ses i mønsteret.

    SvarSlet
  15. Ej, den havde jeg set og glemt igen, hvor er den flot i din udgave. Du er da blevet en hel flerfarvestrikkenørd..... Og utrolig farlig side at linke til, må ikke købe mere lige nu, før kurven er tømt, har hele 3 trøjer igang.

    SvarSlet
  16. Flot arbejde, som altid. Klædelig og fine farver til dig. Og så en flerfarvestrik!!!
    Spændt på hvilken bluse fra Lisa Renner, du har valgt at fordybe dig i.
    God søndag til to- og firbenede.

    SvarSlet
  17. Den er da bare blevet super super flot. Simpelthen en af de bedre. Du ender da med at blive helt vild med flerfarvet strik ;o)
    Jeg er ret vild med det mønster. Og Poulstrup Sø er den perfekte kulisse.

    SvarSlet
  18. Den er så smuk og klæder dig rigtig godt i den lidt figurstrikkede model. Jeg er også vild med Sanne Fjallands strik. Har 2 kit liggende til Eylet og Lace, som jeg skal i gang med og er lige nu ved at lægge sidste hånd på Feather.
    Jeg glæder mig til at se hvilken Lisa Renner model du har kastet dig over. God strikkelyst.

    SvarSlet
  19. Fy søren , den var lekker til deg !!!!

    SvarSlet
  20. Den er virkelig meget, meget flot, og mon ikke du kommer til at synes om tofarvet strik. Fornemmelsen når to tråde glider gennem fingerene - jeg nyder det!

    SvarSlet
  21. Hvor er den skøn - elsker grafisk mønster i strik!

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.