4. januar 2015

Snedronningen

Jeg elsker de første dage i et nyt år. Alle de ubrugte muligheder. Jeg rydder op og laver gennemtræk. Lægger planer og sætter mål. Til de strikrelaterede planer hører blandt andet styr på garnlageret og færdiggørelse af påbegyndte projekter. Dem er der mange af, skulle jeg hilse og sige, men jeg er allerede godt i gang og det vil du komme til at høre meget mere om. Men nu til det sidste projekt fra 2014.

Snedronningen er den fineste lille pigetrøje. Så prinsesse- og feagtig som noget kan være og strikket op i råhvid bliver det næsten ikke mere yndigt. Jeg har strikket i Rasmillas Uld-Cashmere og Isager Alpaca og den er blevet superblød og lækker og kan bæres på det bare skin, om det skulle være :-)


Det fine påfuglemønster (eller feather & fan) er en klassiker og passer perfekt til en trøje, der skal have lidt svung forneden. Jeg kan se Annette Danielsen har taget mønsteret op igen i hendes kjole Åbne Vidder i bogen Grønland. Det er et mønster, hvor det er nemt at tage gradvist ud, så der bliver fin pasform og god vidde.


Lillefrø skulle naturligvis ikke kun have bløde pakker. Hun elsker musik og dans og jeg synes selv, jeg fandt den optimale gave til hende i år. Og lykkeligvis virkede hendes forældre til at være enige, selvom denne godt kunne være endt som hadegave. Gaven består af de fineste metalklokker med hver deres helt rene og sprøde tone og i hver deres farve inkl. nodeblade til nogle helt enkle sange med billede af den farvede klokke under hver node. Klokkerne spænder tonemæssigt over en oktav.


Der blev lyttet og ringet og hoppet og danset - helt klart en succes. Endnu har hun ikke ringet sine forældre op om morgenen, så langt så godt ;-) 

Jeg håber, I alle er kommet godt ind i det nye år og nyder de første dage. Her er der smukt solskinsvejr, så det er med at komme ud og nyde det. Endnu engang; Godt Nytår :-)

FaktaBoks
Design: Marianne Isager: Snedronningen fra bogen af samme navn.
Garn: Rasmillas Uld-Cashmere 70% uld, 30% cashmere og Isager Alpaca 1, 100% alpaca
Fra lager: Ja - helt klart - har lagret meget længe ;-)
Anvendt: 100 g Rasmilla og 50 g Isager Alpaca
Farve: Vinterhvid
Købt hos: Rasmilla og Isager. Bogen er købt hos Tind Textil & Kunst
Pinde: 4
Str: ca. 2-3 år
Ny teknik: Ingen, men det er en smart detalje, at alle str. strikkes ens  - størrelserne ændres ved hjælp af garntykkelse og pindestørrelse
Bemærkninger: Et dejligt, meditativt strikketøj, men man skal ikke tage det med i Strikkecafe, før man har helt styr på påfuglemønsteret ;-)





28 kommentarer:

  1. For et yndig plagg du har strikket. Selvfølgelig var det til ditt skjønne barnebarn :)
    Og du må ha gitt henne den beste julegave. Barn og musikk er alltid helt perfekt.
    Her er det et nydelig vær i dag. Med stor sol og ikke noe sne tilbake på bakken. Det er som om våren tar en litt titt, for å se om når det passer at hun kommer tilbake. Jeg håper det blir snart. Jeg lengter ikke etter masse sne, og håper vi slipper unna i år.
    Her går snart et sjal av pinnene, som min bestemor skal få i 84 års gave. Det er i Cashmere og silke, og er skikkelig luxus, som hun fortjener.
    På jobb i morgen, skal nytt garn bli kjøpt, til en av julegavene jeg gav bort som gavekort. Her er det bare å sette igang.
    Ha en riktig fin søndag, og ny arbeidsuke. Klem

    SvarSlet
  2. Hvor er det en smuk trøje du har strikket til en ung dame. Hun er godt nok blevet stor. Men trøjen klæder hende rigtig godt
    Godt nytår

    SvarSlet
  3. Hvor er den sød - og piget.
    Musik-julegaver kan være risikabelt. Det kan være hårdt for forældre (og bedsteforældre) når "instrumenterne" bliver brugt i timevis. Men hvis kvaliteten og lyden er god, er det ikke så slemt :-)

    SvarSlet
  4. åh, hvor er det en skön tröje du har lavet til hende, og hvor er hun blevet stoooor!! og hm, jeg har endnu ikke turdet give mine börnebörn nogen gaver med lyd på, måske jeg skulle overveje det.
    kh.fra Island
    Frida

    SvarSlet
  5. Hvor er hun fin. Påfuglemønstret er en rigtig klassiker... Her fremstår det smukt og elegant.
    Jeg ville også være spændt på forældrenes forhold til den musikalske julegave... måske den ender med at bo hos dig? Indtil videre kan man se at lillefrø nyder både trøje og musik!
    Her skinner solen smukt... jeg har været ude og gå, trods glatte stier!

    SvarSlet
  6. hej Lene,
    og godt nytår :-) Inden jeg så prinsessen med trøjen på, troede jeg at den var til en baby. Billeder kan godt snyde ;-) Den klæder hende rigtig godt !

    strikkeglade hilsner
    Angelika

    SvarSlet
  7. Ej, hvor er den bare sød, det er også et dejligt mønster at sidde med. Og så dejligt at hun vil have det på.Har godt nok også brugt de sidste fridage til at få ryddet op og startet nyt her, det ligesom hører sig til i denne ferie.

    SvarSlet
  8. Hvor er den bare super flot, gad godt strikke den til voksen. Godt nytår.

    SvarSlet
  9. Det er en skøn trøje. Jeg er slet ikke faldet over den før, men mønsteret kommer virkelig til sin ret i den sarte nuance. Det lyder som en meget spændende julegave til den unge dame. Alt godt i 2015

    SvarSlet
  10. Hvor er "sendronningen" smuk, dejlig let og romantisk. Sådan en bør enhver lille pige da have :-) Lillefrø ser aldeles vidunderlig ud i den!

    SvarSlet
  11. Hei på deg;)
    Lekker, nydelig eller "Råfin" som vi sier på dialekt;)Den var bare helt etter min smak. Ja mønsteret er flott og jeg har strikket det i ulike varianter oppgjennom årene;) Flott i skjerf ;)
    Klokkene du gav som gave til den lille likte jeg. Det hadde vært noe for mine tantebarn(de som har bodd i Kolding), så disse må jeg nok jakte på;)
    Her er det full snøstorm, men vi har fått luftet oss. Ut på tur,...osv. I morgen er det hverdag og jeg har ulike prosjekter i poser klare for vente på -buss, båt, legekontor osv.

    Fin uke til deg;)

    Klem fra Ann-Mari

    SvarSlet
  12. Den er bare så yndig den lille trøje, ja og selvfølgelig også lillefrø. Glæder mig til at følge med i 2015. Godt nytår

    SvarSlet
  13. Du kan tro at jeg også har denne model i kikkerten. Den er så sød og piget.
    Den må Iris også have en gang.
    Det lyder som en sjov og spændende gave, du har fundet. Iris fik en Brio-togbane af os med den nyhed i forhold da vore egne børn have samme tog, at der nu er strøm til lokomotivet. Det var en vældig succes, hun viste stor interesse for det - også de følgende dage.
    Jeg har det som dig, elsker det nye år med alle de muligheder det kan indeholde og fylder ud i kalender.
    Godt nytår til dig og dine!

    SvarSlet
  14. Hvor er det en sød cardigan til så dejlig en pige. Skønne billeder, det lyser ud af dem, hvor glad hun er for den musikalske julegave :-)
    Nytårsfortsætter med nedbringelse af strikkekurvens projekter er også aktuelt hos mig.... Så håber jeg at kunne modstå fristelser til nye ting en periode :-D
    Godt nytår til dig.

    SvarSlet
  15. For en nydelig liten jakke du har strikket :)

    Godt nytt strikkeår!

    SvarSlet
  16. Nååårhh, en fin lille prinsesse. Og sikke en dejlig gave med fine klokker.

    SvarSlet
  17. Så fin en lille cardigan til hende, i noget meget fint garn. Det må klart være et hit.
    Klokkerne super dejlige, og giver hende masser af musik, både den hun kan høre og nok også mærke. Dejligt

    SvarSlet
  18. Åh hvor er hun dog kær :-) den er virkelig fin og et fantastisk mønster. Hi hi....kan godt se det med hadegave og morgenvækning...men en super ide;-)
    Spændende at du har styr på garnlageret.....glæder mig til at se mere :-) kh Lilli

    SvarSlet
  19. Snedronningen er noget af det smukkeste børnestrik, og den er virkelig fin til Lillefrø.
    God idé med klokkerne, når hun er så glad for musik

    SvarSlet
  20. Det er den allerfineste trøje!
    Så fin og yndig - lige passende til "lillefrø".
    Uha - I er modige med sådan en gave......

    Jo - tak - Vi kom godt ind i det nye år - en lille fest med 20 mennesker. Jeg stod for desserten.

    SvarSlet
  21. Nydelig! Det garnet ser så deilig ut.
    Skjønner at mønsteret krever konsentrasjon i begynnelsen :-)

    SvarSlet
  22. Hvor er den altså bare blevet fin ! jeg så den jo under tilblivelsen, og kan skrive under på det fe-agtige - men i sin helhed er den altså bare perfekt. Og så er hun rigtig fin i den. Og mon ikke små feer som tilbehør netop har klokker ;o) ? Det var en rigtig god gaveide. Også godt nytår til dig.

    SvarSlet
  23. Åh, hvor er den bare fin. Så fe-agtig. De klæder hinanden!

    SvarSlet
  24. Hvor er hun fin i sin nye kjole, og hvor er den smuk:-)
    Dejlig ide til julegave, og hvor ser hun glad ud:-)

    SvarSlet
  25. Hvor er det en fin Snedronning, som passer perfekt til den lille søde prinsesse, der nok så glad ringer med klokkerne. En rigtig god gave til en næsten treårig. Det kunne nu være sjovt, hvis hun fandt ud af at ringe forældrene op en søndag morgen.
    Jeg er i samme båd som dig - mange ufærdige projekter og plan om mange nye. Rigtig godt nytår 2015 :-)

    SvarSlet
  26. Sikken en sød lille pigetrøje/kjole du lige har strikket. Og pigen er rigtig kær. Dejligt at strikke til sådan en lille nuser.
    Har selv lige afleveret et Umaro tæppe i bomuld/Alpaca til en nyfødt pige.Nummer to af slagsen,skønt mønster.
    Og ja det ER godt med sådan en glad hund der kan få en ud i luften og få rørt sig.
    Knus Ingrid

    SvarSlet
  27. Skøn cardigan, den ligner noget der ville finde nåde for ældstearvingernes øjne. Herligt klokkespil til lillefrø. Bedsteforældre klokkede i det på den god måde :-)

    SvarSlet
  28. Hvor er den fin og hvor er hun fin med den på!
    Jeg har den samme model liggende i strikkekurven. Dejligt strik...
    Klokkespillet er da en supergod gave - det er larm på den gode måde :-)
    :-) Britt

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.