14. februar 2015

Livet går sin vante gang

.... også selvom vi måtte gå den tunge tur til dyrlægen og få aflivet vores kat. Som det sker for mange ældre katte kunne hendes nyrer ikke længere filtrere væske og selvom hun blev lagt i drop, gik al væske bare lige igennem hende. Jeg savner hende ganske forfærdeligt - det er ikke mere end 1 måned siden, hun stak afsted med et af mine garnnøgler i munden og jeg indretter stadig mine skridt på, at hun glad vimser omkring mine ben med høj haleføring.


Heldigvis er der trøst at hente hos kære Lillefrø, der ejer den 2,5 - åriges helt unikke evne til medfølelse: Jeg er din allerbedste ven farmor. Jeg savner Duchess, men pyt med det, for hun er blevet begravet!

Der er blevet strikket næsten mere end sædvanligt - ren terapi for en sørgende tidligere katteejer. Lillefrø har fået en vaskeægte prinsessetunika med glimmer. Dét med glimmer er vigtigt - det husker hun at gøre alle opmærksom på, når vi viser den frem :-) Det kan vist svagt anes på billedet.


Det er naturligvis Lene Holme Samsøes Bella tunika og jeg har strikket i Blackhill Lux Wool, et uldgarn tilsat en lurex sølvtråd - perfekt til projekter, der gerne skal glitre og glimre.


Den er strikket rundt og trækker skævt, men det betragter vi som en del af mønsteret :-) Jeg lagde først mærke til det, da den var tør og den kan givetvis hives lidt i modsat retning ved næste vask ellers lever vi fint med det :-)

Garn og Lene Holme Samsøe bøger (Børnestrik på pinde 3,5 og 4 + Babystrik på pinde 3,5) blev indkøbt i sidste strikkecafe hos Garnudsalg, hvor der som sædvanligt var disket op med alskens lækkerier - jeg må huske at spørge, hvor de får de gode kager fra - og ikke mindst dejligt samvær. Jeg møder og taler med nye strikkende kvinder hver eneste gang og det er en berigelse i sig selv :-)


Jeg er startet på en meget tiltrængt ferie. I eftermiddag skal jeg strikke sammen med Camilla og Mona og bedre start på ferien kan man vel næppe få - resten af gruppen har desværre andre gøremål.

Og så skal jeg vist på tur i blogland, for det er længe siden lysten har været der og I har givetvis lavet en del siden sidst.

Ha´ en dejlig weekend derude :-) Og tak for alle jeres søde hilsener og håb for min elskede kat :-)

Faktaboks
Design: Lene Holme Samsøe: Børnestrik på pinde 3,5 og 4: Bella Tunika
Garn: Blackhill Lux Woll, 88% uld, 12% lurex sølvtråd
Fra lager: Købt til formålet - der var rabat på garnet :-)
Anvendt: Knap 5 nøgler, altså knap 250 g
Farve: Lys rosa
Købt hos: Garnudsalg
Pinde:  3,5 og 4
Str: 2 år
Ny teknik: Nej
Bemærkninger: Garnet tvinder en del, når man strikker på grund af sølvtråden - vil man have glimmer, må man tage det med. Det gør også, at rundstrikkede projekter vil have en tendes til at trække skævt, men det ser næsten ud til at være en del af mønsteret, så ingen grund til panik :-)

35 kommentarer:

Den gamle krage sagde ...

Føler med dig. En kat er på det nærmeste uundværlig!
Hvor gammel blev den egentlig?
Sød tunika. Glimmergarn er nu engang det bedste til sådan no'ne størrelser!

fru westerskov sagde ...

Hun er som altid yndig i farmors kreationer. Trist med din tro følgesvend.

anne marie vorsaa sagde ...

Fin blik blik kjole til lille frøken. Og hun ser ud til at elske den.
Det er så hård at mindste et lille og kært dyr. De bliver jo en del af ens lille familie og er højt elsket. Jeg elsker min lille mis ruf og savner ham når vi er på ferie og gensynsglæden er stor for alle når vi genses. Så forstår dit savn og dine triste tanker.

Kisser sagde ...

Åh, det gør så ondt, når vi må sige farvel til et elsket kæledyr. Min datter måtte sige farvel til sin femårige hund i torsdags (slem sygdom i hovedet).
Hende Lillefrø - hun kan da godt nok vade ind i mit hjerte. Hun oser jo af foretagsomhed. Hun er heldig at have så dygtig en farmor :-) God week-end

Annes indfald sagde ...

Har kun haft en Undulat... Men uanset... Tomheden er påtrængende, når de ikke er her længere.
Lillefrø kan lige finde ind til hjertet med sin helt egen kommetar til livet og døden!
Smukt strik... prinsessen er passende påklædt.

Lisbeth Severinsen sagde ...

Så trist å miste et dyr man er glad i... At strikke ble skjevt kommer av garnet. det var det samme problemet med Acne-genseren når de strikket den i Faerytale fra Du Store Alpakka. Men hvis dere strikker frem og tilbake og ikke rundt så blir det ikke slik :)

Ha en fin helg, klem fra Beth

Pernille sagde ...

Det er en sorg at miste et kært kæledyr.
Dejligt befriende som børn kan udtrykke sig, hun er så sød dit barnebarn, og dejligt hun ved,hvad hun vil have.
Skøn glimmerkjole du har strikket til hende.
Strikke cafe og komsammen er altid hyggeligt og inspirerende.
God weekend til dig :-)

Kirsten sagde ...

Åh, hvor jeg føler med dig. Det er svært at sige endeligt farvel til en elsket kat. Jeg kender alt for godt følelsen af at man stadig kan "høre" den gå omkring.
Men Lillefrø's tilgang til det er da noget af det kæreste og man bliver helt blød om hjertet af de ting der kan komme fra en 2,5-årig :-)
Meget sød glimmer tunika. Hun ser vidunderlig ud i den :-)

Lea sagde ...

Hader når kæledyr skal dø! Men den har jo haft et luksus liv.
Søde kjole med tvist. Det er utroligt hvad glimmer kan gøre.

vibstrik sagde ...

Kære Lene.
Hvor er det gode med en lillefrø i en tid som denne. Fantastisk tunika du har strikket til hende.
Jeg er Ved at planlægge en forlænget weekend i Aalborg hos mine forældre. Tror du det er muligt at mødes med nogle af jer skønne Nordjydske strikkere?
God ferie og god strikkelyst.

Britt sagde ...

Det er trist at miste sit kæledyr, de fylder så utrolig meget i ens tilværelse. Bare det, at de er der giver jo liv. Dejlig med lillefrø, hun ser rigtig fin ud i tunikaen. God ferie

Mona Elisabeth Pedersen sagde ...

Tak for hyggeligt strikkeselskab i eftermiddag :o)
ja det var trist med Duchess - men hvor er det en herlig indsigt lillefrø har i livets store spørgsmål. Godt du har hende som ven ;o)
Hvor er hun sød i den fine kjole. Den er helt perfekt til hende. Og den glimrer og glitrer ..

Sollemor sagde ...

Åh, leit å miste katten sin.....
Har hatt katt selv.

Kjempesøt tunika. Jeg ser glitteret i garnet :-)

Lona sagde ...

Godt du har lillefrø - og hvor er hun yndig {;o)

Eva sagde ...

Så fin, så fin. Det er en skøn opskrift, som jeg også har strikket. Jeg er lidt misundelig over den strikkecafé, - det lyder så hyggeligt.

Det er trist med katten, men det er jo naturens gang, desværre. Savnet bliver dog ikke mindre af det, ved jeg godt.

Strikkeglæde sagde ...

Åh altså, det er hårdt at miste en kær ven, man kommer jo til at elske de små kræ. Dejlig tilgang Lillefrø har og søn er hun - ikke mindst i sin fine kjole :-)

Lilli sagde ...

Kære Lene. Åh hvor er hun dog bedårende, den lille sveske ... Og tunikaen er så fin - jo jo glimmer skal der til en lille prinsesse. Og hvem er bedre til at trøste end en lille pige i en fantastisk alder med en forståelse af verden helt ud fra hendes egen :-) både hun og strikkeriet er da den bedste terapi ;-)
Dejligt I havde en hyggelig eftermiddag...åh ville gerne have været sammen med jer men vi nød sneen i høj sol.
PS . Tak for dine søde og smigrende kommentarer til min Velfærdmodel ;-)

Strikkeheksen sagde ...

Kære Vibeke
Du kan tro, du er velkommen som "gæstestrikker" :-) Jeg sender dig lige en mail, så vi kan kommunikere lidt omkring det :-)
Kh Lene

Strikkefuglen sagde ...

Det er trist at miste sine kære dyr.
Fin kjole med blink i :-) Den lille dame ved hvad hun vil have hihi

henriette hald sagde ...

Åhhh det er så sørgeligt, men omvendt er det jo bedre at hun nu ikke lider. I må have en ny lille mis, når I kan rumme det :-) Igen hjælper strik på så meget, også når man sørger. Efter jeg har fået Holger, kan jeg slet ikke forestille mig et liv uden kat, og den dag han ikke kan mere, bliver forfærdelig, for de har så meget personlighed

Mange knus
Henriette

Jette sagde ...

Åhr, det er bare så sørgeligt at høre om Duchess, tænker på dig.
Godt vi har vores strikketøj til at meditere sammen med. Og meget smuk kjole til den lille kloge dame, den sidder meget fint på hende.

Anne sagde ...

White er Lillefrø dog en yndig lille pige...og i dit dejlige strik :-)
Trist at du har mistet din skønne kat.

Anne sagde ...

White= hvor er ;-)

Susan sagde ...

Det er svært at undvære en kat som man har været sammen med i mange år. Dejligt, at have en bedsteven, som Lille-frø, som kan trøste.

Gitte sagde ...

Det er 2 meget fine kjoler du har strikket. Polarhavet er virkelig flot. Smuk farve, fin med den ekstra tajle. Jeg er sikker på at den er mere envendelig med de korte ærmer.
Lillefrøs kjole klæder hende rigtig godt. Og selvfølgelig skal den da glimte :-) det betyder ikke noget at den trækker lidt skævt. Jeg er sikker på at det kan rettes meget efter vask.

Åh - Lene. Din dejlige kat. Det er noget værre noget med de husdyr. De burde have længere levetid.......
Håber lillefrø holder dig ved godt mod.

unikarina sagde ...

De varmeste tanker til jer. Det er hårdt at miste en lille ven, som har fyldt i ens liv. Vi måtte selv tage turen for 2½ måned siden. Vi hører stadig lyde - og afpasser skridt, så man ikke falder over et lille pelsdyr.

Barwitzki sagde ...

Så trist. Føler med deg. Varmeste tanker til deg.
God å starte en litt ferie.
Super fine tunika har du strikkt for
lillefrø. Ja jentene liker med glitter, jeg strikker for småpike også.
Klem til deg. Viola

Sylvia sagde ...

Det var trist å høre om tapet av din kjære katt, Lene. Jeg elsker dyr, og det er så leit når de dør. Kanskje du har tenkt å anskaffe deg en ny??
Så til Lillefrø, som har blitt til en stor Prinsesse. Du må snart forandre navn på henne her, altså. Og selvfølgelig skal det glimmer til. Den var riktig søt til henne, den fine kjolen du har strikket. Og for en gangs skyld, fikk du tatt et bilde der hun står stille, hi hi
Jeg jobber mer enn vanlig, fordi de andre har tatt seg fri i vinterferien for å være på hytta. Men så kan jeg unne meg noe mere garn, har jeg funnet ut, siden jeg er så flink til å jobbe ;) ( det gjøres unnskyldninger for alt.....)
Nå skal jeg lage meg en kopp te, og strikke litt noen kveldstimer, før jeg går til sengs.

Annelise Jørgensen sagde ...

Trist når man mister et kært familiemedlem men heldigvis kan lillefrø opmuntre dig og så med sin flotte kjole som dygtige farmor har strikket

Muskats blog sagde ...

Å nei, så trist med pus som er borte.
Søt strikk til barnebarnet, hun prøvde nok å trøste så godt hun kunne.

Lin sagde ...

Selvfoelgelig skal der glimmer paa farmor, det er meget vigtigt lige nu. Det er sjovt med de etaper de har de smaa froekner. Saa skal det glimre og saa skal skoerterne strutte og saa skal det vaere lyseroedt og saa....... Hun er en hjerteknuser hende lillefroe og saa kan man jo ikke goere andet end foeje (smil).
Hvor er jeg ked af at hoere det med Duchesse. Man haaber jo altid lige til det sidste selvom alderen er en lidt for vaerdig modstander (suk).
Hav en god ferie.

Anonym sagde ...

Det er hårdt at miste et kæledyr man holder af. Men hvor er det dejligt med trøst fra dit søde barnebarn. Lillefrø er rigtig fin i glimmerkjolen, en god model til små piger. Jeg er ret imponeret af at den lille prinsesse ved hvad hun vil have, både farve og glimmer:-).

Emmy sagde ...

Jeg ved ikke hvad der skete men jeg er ikke "anonym"

Mette G. sagde ...

Uha Lene - ikke nemt at miste :-(
Fin, fin kjole. Hvor er hun fin i den.

Siddis back home sagde ...

oh, det er så trist, vi har alltid hatt katt, når de blir gamle og syke så er det trist…. Nydelig lita tulle i flott kjole du har strikket! ha en fin helg!