3. oktober 2016

Septembers sjal og sokker

Et meget lavt energiniveau og en hel weekend med arbejdsrelateret kursus - ja, så blev det altså oktober ...... Så er det godt, at septembers sjal er noget ganske særligt - jeg tror faktisk det går hen og bliver mit yndlings :-)

Den reneste luksus
Det er Isabell Kraemers Capella sjal som jeg har strikket op i den lækreste tykke alpaka fra Frisenvang, der importerer håndspundet babyalpakauld fra Peru. Sjalet er i total luksusklasse - fuldstændig kradsefrit, blødt og lækkert og med en tyngde, der vil blive værdsat i sofahjørnet på en vinteraften :-) Jeg er også helt vild med farven - naturligvis også håndfarvet og uden kemikalier, så der forekommer lidt afsmitning under strikningen, men det forsvinder efter første vask :-)

Jeg er ikke sur, jeg er bare træt ;-)
Frisenvang indkøber deres garner direkte fra alpakaavlerne som er virkelig dygtige håndværkere, derfor er garnet af meget høj kvalitet. Marianne Frisenvang arbejder lige nu intensivt på at skabe kendskab til de uholdbare forhold alpakaavlerne lever under. Det er nemlig sådan at hovedparten af den alpakauld der bliver produceret, er alpakaavlerne nødsaget til at sælge til store fabrikanter til priser, der ligger langt under den pris det koster at producere det. Det medfører, at folk i de højtliggende landsbyer lever langt under fattigdomsgrænsen og mange af avlerne vil på sigt være nødsaget til at finde andre erhverv. Ved at købe garn fra Frisenvang støtter man avlerne direkte i stedet for de store mellemhandlere. Skræmmende - at det ikke er sådan det er pr default!

Egentlig en pudseløjerlig fætter, men det bliver godt nok noget lækkert garn ;-) Billede venligst udlånt af Marianne.
Jeg er ret sikker på, at jeg kommer til at strikke endnu et Capella sjal. Mønsteret hører til dem, der er nærmest hypnotisk og der kommer en rytme i strikningen, der gør at man ikke kan lægge det fra sig igen. Det var da også allerede færdigt ret tidligt i september :-) Matchet mellem mønster og garn var også perfekt. Jeg har længe villet strikke et sjal i noget garn med mere volumen og jeg er super tilfreds med resultatet. Det er sådan et rigtigt vinter-putte-sjal :-) 


Vibeke var den direkte inspiration til månedens sokker. Det var også et projekt, jeg ikke kunne lægge fra mig igen og jeg kan lige så godt sige det med det samme - oktober måneds sokker bliver også meanderbort-sokker - jeg er næsten færdig med den første, der bliver lidt længere end disse


Godt nok er de kæmpe store til mig, men det er lige sådan nogle hyggesokker, jeg har været på udkik efter. Jeg sjosker rundt i dem om morgenen og er ikke meget for at skifte ;-) Billedet af Diva og mig har jeg valgt at sætte ind, fordi jeg synes, jeg ser så frisk ud. Det er sjældent at et foto drejer i den retning, at det forskønner virkeligheden - i hvert fald ikke i mine uredigerede versioner - så jeg må bare benytte mig af lejligheden ;-)

Min daglige humørspreder :-)
Stumpen er blevet 1 år og det kommer der meget mere om, når jeg forhåbentlig snart bliver færdig med hendes fødselsdagstrøje. Jeg har været med Lillefrø i musikalsk legestue her i eftermiddag - de arme forældre var sløje. Det var 45 min med fuld fart, hvor farmor blev gennem-motioneret og fandt ud af, at det kan være lige hårdt nok at forvandle sig fra vridende slange på gulvet til flyvemaskine i luften på under et minut ;-) Men sjovt var det nu alligevel :-)

Tak for alle jeres kommentarer til Cloudy - den bliver brugt flittigt på trods af fejlene. Verden er jo alligevel et uperfekt sted ;-)

Faktaboks
Sjal:
Design: Isabell Kraemer: Capella
Garn: 100 håndspundet og -farvet babyalpaka fra avlerne i Peru
Garn fra lager: Næh, men så støtter det et godt formål
Anvendt: knap 500 g
Farve: Himmelblå
Købt hos: Frisenvang
Pinde: 5
Str. 89 x 2,2 m
Bemærkninger: Jeg er vild med mønsteret og garnet passer perfekt til. Sjalets størrelse er meget let at regulere. Jeg har lavet 5 rapporter færre end i opskriften og sjalet er blogget en anelse større end i opskriften.

Sokker:
Design: Anni - fra Stephanie van der Linden: Op art socks
Garn: Sterk
Garn fra lager: 2 nøgler ja - 3. nøgle tilkøbt
Anvendt: 120 g
Farve: Lys blå - 848
Købt hos: De første 2 nøgler købt hos Woolspire, det 3. nøgle tilkøbt hos garnogco
Pinde: 3,5
Str. 38??
Bemærkninger: Sokkerne er strikket på rundpind 1 ad gangen. Jeg har strikket fra skaftet og ned - på helt traditionel vis :-) De bliver en del større end originalen, fordi jeg har strikket med tykkere garn (kortere løbelængde) end i opskriften og strikket på 3,5 i stedet for 2,5. Men på den måde får jeg et par rigtigt lækre hyggesokker

20 kommentarer:

  1. Kære Lene. Det mest fantastiske sjal, og man kan mærke lækkerheden helt herover. Det glæder jeg mig til at mærke på når vi ses.
    Jeg har hørt om garnet fra Frisenvang, og hvis der sal købes mere garn i år, må det absolut være det. Det må vi lige tale mere om. Sokkerne kender jeg jo, men jeg elsker også mine. Det gør min datter også, så hvor længe de bor her ved jeg ikke. Pyt, de skal bruges og jeg strikker gerne et par mere. Billedet af dig og Diva er bare dejligt. Pas på jer.

    SvarSlet
  2. Lækkert, lækkert, lækkert sjal Lene! Og så skøn farve :-) Godt, at farmor kunne blive motioneret, når nu forældrene var blevet vage.

    SvarSlet
  3. Du er for vild, - sikke en strikkeenergi. SÅ flot!

    SvarSlet
  4. hej Lene,
    jeg elsker puttesjaler og dit er superflot. Jeg glæder mig til at se hvad du finder på til oktober :-)

    strikkeglade hilsner
    Angelika

    SvarSlet
  5. Hej Lene, det var da et dejligt sjal. Og så giver det ekstra god samvittighed når garnet er dejligt og støtter en person som har arbejdet hårdt med dets tilblivelse i en anden verdensdel. Jeg tænker tit på spindere i andre lande når jeg sidder ved min rok. Ashford wheel Magazine nr. 27, 2015, har tidligere haft en artikel om Indiens Cashmere hyrder, der spinder deres fibre på håndten til garn som de ikke får en fair pris for. Ashford donerede rokke til kvinderne samt instruerede dem i hvordan de skulle sælge garnet videre, så der kunne blive grundlag for at nomade hyrderne fik en indtjening på de gyldne fibre. Det som Frisenvang gør er prisværdigt. Dejlige sokker du futter rundt i. Jeg er næsten færdig med mit campside, det er også tykt, så jeg glæder mig til at gemme mig under det. Hav en god uge.

    SvarSlet
  6. Skønt sjal. Og dejligt billede af dig og humørsprederen (som jo ser meget, meget trist ud)
    :-)

    SvarSlet
  7. Vidunderligt sjal, og det er et rigtig vinterputtesjal, bliver sikkert også siddende om skuldrene. Meget smukt mønster, skal lige kigge på det garn, har aldrig hørt om det.
    Sokkerne er jeg også helt vild med, skal vist lige låne den bog.
    Du er nu altid god på billeder, men helt fantastisk er det med jer to sammen.

    SvarSlet
  8. Det sjal ser superlækkert ud og farven helt fantastisk. Dejligt med puttesokker. Skønt billeder af dig og Diva.

    SvarSlet
  9. Nu er i ved at være igenmen jeres sjal og sokker aftale, jeg synes det er utroligt hvad du få strikket.
    Skøn hund du har fået.

    SvarSlet
  10. Åh sikke en skøn sky du har strikket. Det ser dejligt ud. Skal da lige have kigget på den opskrift. I weekenden var jeg til strikkefestival og der var fire veninder i det samme sjal i samme farve. Sådan noget er da sjovt :-) Sokkerne ser helt vildt dejlige ud - nu er det efterår og det kræver altså lige sådan nogle sokker. Håber du kommer dig lidt efterhånden. Det er ikke godt at være så træt!!!

    SvarSlet
  11. wow! super, super, super lækkert sjal! til lykke med det, det kommer du at få meget glæde af.
    pas nu på dig selv.
    kh.fra Island
    Frida

    SvarSlet
  12. Hvor er det et lækkert sjal og en skøn farve! Og fine vintersokker...
    Kær hund, du har fået!

    SvarSlet
  13. Jeg har gemt Frisenvang adressen. Dejligt at der bliver taget hensyn til producenterne - og jeg er altså lidt forarget over, det ikke sker tiere. Mon ikke de også behandler deres dyr ordentligt?
    P.S. Og så er det for resten et lækkert sjal, du har fået ud af det.

    SvarSlet
  14. Jeg elsker den fargen på sjalet! Og garnet høres så deilig ut.
    Godt at noen handler direkte, slik at de som produserer ullen får nok å leve av :-)

    SvarSlet
  15. Det ser så super lækkert og hyggeligt ud...store sjaler er skønne, og tiden er pludselig blevet til dem :-)
    Dejligt billede af dig og Diva ;-)

    SvarSlet
  16. Lene-blå luksuslækkert sjal. Det er smukt! Og sokkerne er ved at være en hyggenødvendighed.
    Diva og du er fotogene... fint foto!

    SvarSlet
  17. Endnu et smukt sjal og ditto sokker. :o) Flot foto af dig og Diva. Der er ved at være årstid for gode tykke sokker nu - kan godt forstå du har svært ved at komme ud af dem igen. Er i øvrigt vild med den smukke blå farve på sjalet.
    Sidder her og bøvler med min blog - endnu engang.
    Kan slet ikke få den liste til at virke. Men måske prøver jeg at skrive et indlæg alligevel - men føler mig noget hægtet af uden min blogliste.

    SvarSlet
  18. To meget skønne stk strik 💙et smuukt sjal i skønneste farve og størrelse. Og hyggesokkerne er bare fine i mønsteret som er nyt for mig. Fortsat dejlig oktober.

    SvarSlet
  19. Jeg har også haft fingre i det garn engang, og det er fantastisk blødt og dejligt, så jeg forstår godt, at det sikkert bliver et af dine yndlingssjaler.
    Godt du har Dina.....


    SvarSlet
  20. Jeg har også haft fingre i det garn engang og det er virkelig i særklasse, så jeg forstår godt at det bliver et af dine yndlingssjaler.
    Hvor er det godt at du har Diva....

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.