27. november 2014

Må jeg bede om

....... 1 stk mohairged og 5oo g babykamel?

En udenforstående og her menes én, der ikke strikker, kunne måske gå hen og tro, at sætningen stammer fra en eksotisk slagter ;-) Medens vi strikkere - ja, vi ved selvfølgelig med det samme, at det handler om garnkøb. Hvad ellers? Og af den dejligste slags :-)


Jeg var endnu engang så heldig at få billet til Garnudsalgs strikkecafé i tirsdags, denne gang sammen med Mona og jeg måtte bare have denne dejlige mohair, der dufter så forjættende af den rene vare: Mohairged :-) Jeg elsker "den" og har måttet kramme den, en del gange :-) Liselotte havde tvundet 5 store fed sammen til en klump, hvis form med det samme gav mig associationer til min barndoms bamse - jeg var nemlig den lykkelige ejer af en hvid mohairbamse, så der kom gang i krammerefleksen i samme øjeblik, jeg fik det i armene - jeg ku´ slet ikke lade være ;-) Det skal bruges til et af de projekter, der skal startes op i juleferien, når alle julegaverne er færdige. Det var hyggeligt at deltage i strikkecafé - det mærkes, at "team Garnudsalg" tænker over, hvordan de kan gøre det hele bedst muligt og der afprøves små forbedringer fra gang til gang. Der diskes op med det ene og det andet og altsammen i smukke og hyggelige omgivelser, hvor man sidder behageligt - dejligt :-)

Og hvad blev der så af babykamelen? Billedet yder det desværre ikke helt retfærdighed og den blå farve er mørkere i virkeligheden.


Det garn er så lækkert, at det kan bæres direkte på huden og stærkt inspirereret af en skøn norsk kvinde til Gittes fødselsdagsfest, der gik catwalk i 5 forskellige par strikkede uldbukser, hendes mor havde strikket til hende, da hun var teenager (og ja - hun er én af de heldige, der stadig er lige så slank og kan passe dem stadigvæk -;)) har jeg besluttet, at jeg vil strikke et par lange underbukser. Så læs endelig med her, hvis du ikke vil gå glip af dette fantastiske syn ;-) Nu må vi se, det kan også godt være, det ender med at blive til en kjole og Lillefrø skal helt sikkert udstyres med noget babykamel, for den kvalitet vil få ethvert barn til at elske strik :-) Men jeg har længe overvejet at købe et par lange uldne underbukser, så hvorfor ikke strikke dem selv? Som de åbenbart gør i Norge - skøn kultur, de går hele vejen ;-) Men de har det selvfølgelig også ofte en del koldere end os :-)


Og så har jeg længe tænkt på at lære at hakke - det kommer nok også til at foregå i julen :-) Nu vil jeg også prøve! Og hvorfor ikke supplere sofatæppet med en hakket pude? Og ja, hvad blev der af tæppeprojektet? Jamen, det er på status quo, indtil julegaverne er færdige sammen med:

Kim Hargreaves: Smoke
Annette Danielsen: Polarhavet og Indlandsis
Bente Geil: Velfærdsmodel
Pretty-as-a-Peacock-sjalet
Hurup-strik: Trøje med Fletværk
o. m. a. :-)

He, he - nogle spørger om jeg bliver stresset? Nej da - det er da altsammen selvvalgte projekter og bliver det ikke færdigt før, så gør det siden :-) Hver aften, når strikketøjet findes frem, skal der strikkes på lige præcis dét, jeg har lyst til - mine strikkestunder skal ikke være påvirket af militæret (den indre sergent ;-), men af lyst og kærlighed :-)

Nogle spørger også om jeg kan nå at bruge alt mit strik og om jeg har plads til det i mit skab? Nej da, der sker ofte det, at der kommer nogle ikke-strikkere på besøg og mere eller mindre plager sig til et stykke strik, eller ser så godt ud i noget jeg har strikket, at jeg simpelthen må give det til dem og således er meget strik rejst ud i verden - min Dydsmønster endte f.eks. helt i Oregon i USA, medens min røde Louises Blomstertunika endte i Silkeborg - det er endnu en grund til at lave en 2´er ;-) Hvor er det dejligt at kunne sprede lidt glæde i verden, den trænger til det :-)

Og nu kommer jeg "over til dig" :-)


22. november 2014

Kan man komme roser i en sæk?

Jo, det kan man da - selvom jeg ikke lige nåede at tage et billede af det. Jeg er med i strikkesøstrenes gave til Gitte, men når man bliver 50 skal der lidt ekstra til. Som jeg har skrevet tidligere er jeg blevet fuldstændig bidt af en gal hæklenål og det er denne sæk/taske, der er årsagen:


Denne har jeg naturligvis hæklet i vaskeægte "Gitte-farver" og den skal fyldes med roser, inden jeg lige om lidt triller til Århus. Den originale taske stammer fra en svensk bog, der hedder Virka og jeg så den første gang hæklet op hos Edith i Hønsestrik. Da hun ikke sælger bogen, har jeg været nødt til at tage et billede af den færdige taske og improvisere ud fra den. Jeg laver forskellige grafiske mønstre på de forskellige tasker. En særlig smuk detalje er den fine, farveskiftende kæde langs bunden:


Jeg er i gang med indtil flere eksemplarer til gaver og det er super hyggeligt at sidde med. Jeg havde lidt problemer med at finde ud af, hvor langt jeg skulle gå ned i str. på hæklenål, så den første taske blev hæklet på nål 5, medens Gittes er på 3,5 - det giver en mere tæt og lækker struktur, så de øvrige bliver også hæklet på 3,5. Man kan givetvis gå endnu længere ned, hvis man vil have endnu hårdere og fastere struktur. Det tog mig også lidt tid at greje, hvordan jeg skulle lave "kædekanten", men når man først har fået taget på det, er det meget enkelt.

Den første prøvetaske blev lidt for høj, men den er super til at have kommende strikke-/hækleprojekter i. Jeg starter med at hækle den runde bund og fortsætter så opefter med selve tasken. Den er hæklet helt og aldeles i fastmasker i bageste lænke, hvilket giver en meget fin struktur. Når man hækler med flere farver, lader man bare tråden på den farve, man ikke hækler med, følge med.


Her havde jeg endnu ikke grejet kædekanten, men den kommer helt sikkert på de øvrige tasker. Taskerne er hæklet på et par aftener, så det er altså også et meget hurtigt julegaveprojekt. Det siger sig selv, at der også er uendeligt antal variationsmuligheder - både hvad angår farver og grafik. Jeg er hooked :-)

Og nu til Århus og fødselsdag hos den dejligste 50-årige - skøn start på weekenden :-) Håber I får en dejlig weekend derude :-)

Faktaboks:
Design: Mit eget med udgangspunkt i billede af taske fra Hønsestrik oprindeligt den svenske bog Virka af Maria Gullberg
Garn: Peruvian Highland fra Filcolana
Fra lager: Købt til formålet - jeg købte lige en hel sæk, så der er til nogle stykker ;-)
Anvendt: 100 g bundfarve, 50 g af hver af de øvrige. Til den høje lidt mere og bundfarven strakte ikke helt.
Farve: Sort, natur og bordeax - rester af mørk turkis, lilla og gul
Købt hos: Hønsestrik
Hæklenål: 3,5 og 5
Str: Ad hoc
Ny teknik: Kædekanten i 2 farver.
Bemærkninger: Den runde bund starter med "en magisk ring" så der ikke bliver hul i midten, Det er en meget simpel teknik som du mest enkelt kan lære ved at søge på Youtube.

9. november 2014

I skovens dybe stille ro

Min weekend sluttede  med en lang gåtur i Dronninglund Storskov. Det var en utrolig smuk tur i fuldstændig vindstille vejr. Dermed sluttede weekenden næsten som den begyndte - med ro og fordybelse.


Fredag aften tændte jeg et lys, fandt noget af Irenes garn frem - turkis Isager i en nu udgået farve, som hun købte på Fanø - og holdt min helt private mindestund. Det var nemlig præcis 2 år siden, jeg besøgte hende for sidste gang. Det føles som i går og så er det alligevel så ufatteligt længe siden. Hun er savnet.



Lørdagen blev anderledes munter og blev i den grad beriget af fint besøg, nemlig disse brave nordjyske kvinder :-) Jeg har længe pønset på at spørge dem, om de ville strikke sammen med mig og fik endelig taget mig sammen for et par uger siden. Det ville de heldigvis gerne :-) Fra venstre Camilla, Mona (nå ja, hende strikkede jeg jo med i forvejen ;-)), Lilli og


på næste billede Lone. Vi manglede denne gang Mette og Laila (uden blog, tror jeg nok), men de skal forhåbentlig være med næste gang, hvor vi mødes hos Mona.


Det blev en utrolig hyggelig eftermiddag, der var gået før jeg overhovedet fik set mig om. Jeg glæder mig allerede til næste gang .-)

Jeg har intet færdigt at vise frem, men nu hvor jeg tænker over det, er jeg altså også i gang med nogle ret store projekter: To kjoler - Velfærdsmodellen og Polarhavet, 1 knælang cardigan uden finesser overhovedet, 1 sofattæppe, som denne gang faktisk skrider frem og så er jeg blevet fuldstændig bidt af en gal hæklenål her i morges ;-)

Det er Ediths skyld (Edith fra Hønsestrik), for hun har fremvist de lækreste hæklede projekter i Strikkecafeen og jeg skal i gang med indtil flere af slagsen til julegaver. Ja, netop - julegaver - og derfor kan jeg jo ikke gøre den store reklame, men det er flerfarvehækling i grafiske mønstre, kan jeg røbe og dét tiltaler mig MEGET mere end flerfarvestrik ;-) Lige nu er jeg i gang med en prøve i noget Peruvian Highland fra lager, det er nemlig uden opskrift og jeg skal lige have en fornemmelse af garnforbruget inden jeg køber ind til julegaverne. Men jeg kan næsten ikke lægge det fra mig, det er så sjovt :-)

Håber, I har haft en dejlig weekend derude :-) Tusind tak for alle jeres kommentarer til Lillefrøs Mariustrøje. Hendes Lue er nu forsynet med den fineste hvide kvast, jeg afventer billede fra hendes mor :-)

1. november 2014

Marius og verdens 8. vidunder :-)

Lillefrøs Mariustrøje i de helt klassiske farver, har været færdig i nogle dage, men jeg syntes også lige, jeg ville lave "lue med øreklaffer ;-)" færdig først - den blev dog uden "øreklaffer" - synes Lillefrø er blevet lidt for stor til det.

Billederne er taget med blitz og måske er det derfor, at farverne nogle steder "klumper sammen", så det ser ud som om, der er fejl i mønsteret. Det er der IKKE ;-) Den er minutiøst gennemgået efter jeg så disse billeder, jeg blev jo helt forskrækket ;-)


Hun fylder så godt i mit liv, den kære lille pige og der er intet, der prioriteres over hende. Jeg forstår, hvor  priviligeret det er at have hende så tæt på og nyder hvert eneste sekund, når vi er sammen. Hun er stadig utrolig svær at fotografere - når jeg spørger, om hun kan stå stille, svarer hun ja og så er hun i gang igen :-)

Som du nok også kan se, snakker hun hele tiden, hun kommer fra en meget ordrig familie ;-) I øjeblikket er hun meget interesseret i følelser - vi har f.eks interessante samtaler om, at man godt må være sur og vred, men hvad skal man dog gøre med den vrede? Det er nok smartere at bokse vreden ned i en pude, i stedet for at slå, eller smide med maden eller legoklodserne ;-) Det kan være let at glemme, når vreden farer i én!


Da vi gik hjem ad stien til farmor her forleden, sagde jeg: "Farmor er så glad for at passe dig, Lillefrø" og så svarede den kvikke pige: "Jeg er også så glad for at passe dig, farmor" ;-) Dejligt, at vi har et fælles projekt ;-)


Eneste tidspunkt, hvor hun rent faktisk stod stille var da trøjen skulle fotograferes fra ryggen ;-)


Trøjen er strikket i de tre traditionelle farver, der klæder de fleste nordboere så godt. Jeg vil egentlig også gerne have en selv, men flerfarvestrik bliver jeg altså aldrig helt begejstret for. Jeg skal tvinge mig til det og det er min strikketid generelt for kostbar til. Men huen blev som nævnt også tvunget igennem - der måtte Lillebror træde til som model ;-) Den skal forsynes med en kvast, men jeg vil prøve om jeg ikke kan finde en hvid pelskvast, i stedet for at lave en garnkvast - tror det kunne blive rigtig fint.


Siden sidst har jeg været til strikkecafe i Garnudsalg og det var super hyggeligt. Selvom vi var mange, gjorde bordopstillingen med flere små borde, at vi allesammen sad godt og kunne snakke i mindre grupper. Jeg følte mig rigtig godt tilpas og Liselotte og Lisette sørgede for, at man følte sig velkommen. Jeg var heldig at komme til at sidde ved siden af Lilli og munden stod ikke stille på os i de tre timer - vi fik vendt det meste af verdenssituationen, du kan sikkert mærke, at verden er blevet et bedre sted? :-) Mette sad ved bordet ved siden af og blev inddraget fra tid til anden - de to ser jeg snart igen, for vi skal til at strikke lidt mere permanent sammen. Det glæder jeg mig rigtig meget til :-)

Det smukke vejr er blevet brugt i haven - tænk, at man kan gå og svede i en striktrøje i november :-) Ha' en rigtig dejlig weekend derude :-)

Faktaboks:
Design: Unn Søiland, model 1 i temahæfte 30 - Klassikere 0-4 fra Sandnes Garn
Garn: Lanett, 100% merinould - superwash øv
Fra lager: Købt til formålet
Anvendt: 100 g blå, 50 g hvid og lidt rødt
Farve: Marine 5575, hvid 1001 og rød 4119
Købt hos: Bettekun
Pinde:  2 og 2,5
Str: 2 år med længde str 4 år
Ny teknik: Nej
Bemærkninger: Jeg er ikke begejstret for superwash uld - jeg hader den plasticagtige fornemmelse og så bryder jeg mig heller ikke om den meget "runde" tråd. Lillefrø har dog fået en trøje som hun virker tilpas i. Hvis jeg skulle få den vanvittige ide at strikke en til mig selv, bliver det i rigtig uld :-)