1. oktober 2013

Kjole med hulmønster

.... fra Strik Naturligvis nej, nej, nej - Naturlig Strik selvfølgelig :-) er nu blevet færdig. Den bliver et efterårshit af rang, dét føler jeg mig allerede sikker på. Fra start til slut har den været en ren fornøjelse at strikke, endda i så høj grad at alt andet blev lagt til side. Forskellige hulmønstre pryder den




Der er tilpas afveksling på de forskellige dele og den har fine hulkanter ved krave og ærmer:


Det færdige resultat er en velsiddende og anvendelig kjole. Jeg har givet den trekvart lange ærmer uden puf, da jeg ikke rigtig kan forlige mig med pufærmer - de er nu engang bedst til ganske unge eller helt små piger.


Denne uge byder på strikkecafe i Aalborg og det er første gang! Det har aldrig kunnet lade sig gøre at få ugedag for strikkecafe og mine øvrige aktiviteter til at gå op i en højere enhed, men det er lykkedes nu. Jeg glæder mig rigtig meget og har tilmeldt mig 3 gange henover efteråret. Jeg ved ikke, om jeg kender nogle af deltagerne, men ved at Mona i hvert fald skal med - så der er basis for at lære nye strikkere at kende :-)


Mine indkøb på Fanøturen var ret beskedne, i hvert fald i forhold til, hvad de kunne ha´været ;-) Jeg købte Birthe Sahls fine lukketøj og et par Glerup uldfutter til Lillefrø. Og så kom jeg forbi en gine, hvor det mest fantastiske stykke strik var ophængt ;-) Det var en Kejserkåbe fra Karen Noe. I min udgave bliver den blå og turkis ;-)

Håber I har fået en god ugestart derude - tusind tak for alle jeres kommentarer til Lillefrøs kjole :-) Nu må jeg på besøg hos jer og se, om i overhovedet har lavet noget ;-)

FaktaBoks
Design: Ingalill Johansson: Kjole med hulmønster fra Naturlig Strik
Garn: Filcolana lammeuld og Isager Alpaca 1
Fra lager: Helt og aldeles :-)
Anvendt: Lammeuld ca. 300 g, Alpaca ca. 150 g
Farve: Lys grå
Købt hos: 123knit.com og Kunstladen på Fanø i 2011
Pinde: 4
Str: Midtvejs mellem en small og en medium
Ny teknik: Nej.
Bemærkninger: Jeg elsker blandingen af lammeuld og den tynde alpaca. Det giver et meget lækkert færdigt produkt.