19. september 2011

Tankestreg

Næppe har jeg kundgjort, at jeg ikke har tid til at blogge, før jeg oversvømmer jer med indlæg, men jeg MÅ vise min Tankestreg, for jeg er allerede så glad for den :-) Og fotografen fik jeg lige fat i kraven af, inden han skulle videre mod andre mere spændende gøremål ;-)


Jeg er ret sikker på, den bliver efterårets bedste.


Jeg slog op til den sidste år - lige da Strik en stund var udkommet og fik strikket omkring 20 cm før den blev overhalet af andre projekter. Henover sommeren gad jeg ærlig talt ikke sidde med den, men nu skulle det være, for jeg kan da ikke gå efteråret i møde uden den.


Knapper som sædvanlig fra Birte Sahl og hun kommer selvfølgelig til Fanø, fortalte hun mig i lørdags, så husk penge til knapper ;-)

Jeg håber at hilse på rigtig mange af jer på Fanø, så hvis du ikke har billede på din blog, så jeg ikke genkender dig, hiver du mig så ikke lige i ærmet og siger hej? :-) Det ku´ være så hyggeligt :-)

Ha´ en god regnvejrsaften derude :-)

Faktaboks
Design: Annette Danielsen: Tankestreg, fra Strik en stund
Garn: Isager Tvinni, 100% merino lammeuld, strikket med to tråde forskellige blå
Garn fra lager: Naturligvis ;-) I sin tid indkøbt til Isagers Indigo som jo ikke lige var den model, jeg skulle lave ;-)
Anvendt: 500 g
Farve: 100 og 101
Købt hos: Tøndering Strik i Århus
Pinde: 4
Str. M
Ny teknik:  Nej
Bemærkninger: Ærmerne er efter min mening lige lovligt smalle nede ved håndleddet, så skal jeg strikke den en anden gang, bliver det med et par ekstra masker. Jeg havde lidt vanskeligt ved at finde ind i mønsteret igen efter at have lagt den fra mig, så det er måske et af de projekter, hvor der bare skal strikkes igennem.
Løbelængde: 100g = 510 m
Forbrug i løbende m (anvendt*m/g): 2550 m
Forbrug i løbende m ialt i år: 17936
Anvendt garn i år: 5 kg og 237 g