16. januar 2010

Min svigerfar

har boet i Spanien i mange år og har tilsyneladende valgt den værste vinter i mands minde til at flytte tilbage til Danmark. Så jeg har strikket ham et Spindelvæv i ren cashmere, så han bedre kan holde varmen :-)


Spindelvæv nr. 2 har været ren meditationsstrik og garnet har været helt fantastisk blødt og lækkert at strikke med.


Nogle vil måske huske, at jeg i sin tid meldte mig til WinterMysteryShawl09 KAL, der startede 19. december. Opgaven viste sig at være et perlesjal og jeg var godt nok lige ved at vælge det helt fra. At strikke store lace-sjaler med op til 5-600 masker er i sig selv en stor opgave, så at sætte perler på, pyha, det havde jeg altså ikke megen lyst til. Så tænkte jeg lidt over at strikke det uden perler, men tilsidst bestemte jeg mig selvfølgelig for, at det måtte gennemføres!


Det bliver IKKE gennemført indenfor de 5 uger - jeg strikker en lillebitte smule på det, indimellem alt det andet. Indtil videre er jeg kun nået til Clue 1, der til gengæld er strikket to gange, fordi jeg først læste diagrammet forkert! Det er nu meget hyggeligt at sidde med, når man først kommer i gang, men for pokker, hvor tager det tid.

Perlerne bliver sat på med en hæklenål af de helt små. Man sætter perlen på hæklenålen, tager næste maske løs af fra ret-siden, sætter perlen ned over masken og så strikker man masken som normalt. Det er et værre pillearbejde og det forlænger altså strikketiden væsentligt. Men jeg er ret sikker på, at jeg bliver vildt stolt af det færdige resultat - så må det tage den tid, det tager - om der så skal gå flere år :-)

God weekend derude

Faktaboks
Design: Annette Danielsen: Spindelvæv fra Strik Naturligvis
Garn: 100% Cashmere
Garn fra lager: Ja
Anvendt: 100 g
Farve: Nr 524, lys grå
Købt hos: BC garn
Pinde: Addi Turbo nr. 3,0
Str. 5 spindelvæv :-)
Ny teknik: Ingen
Bemærkninger: Det bliver helt fantastisk lækkert i ren cashmere, så jeg kunne sagtens finde på at lave en 3´er

24 kommentarer:

snakkemunn sagde ...

Oi, Oi, det perlesjal, men det må være veldig fint når det blir ferdig.
Synes spindelvæv til din svigerfar er så elegant. Jeg skulle ønsket min far hadde våget å tatt på seg et så fint sjerf eller enda bedre min mann. Jeg tror vi har mange trebukker her oppe i Norge. De fjonger seg ikke så mye med fine sjerf.

Mette G. sagde ...

Lækkert halstørklæde. Det SER rigtigt blødt og lækkert ud.

Jeg strikkede for et par år siden en sjal med perler. På 2. mønsterpind skulle der et hav af perler på og jeg var tæt på at give op, MEN da jeg kom til anden del og mønsterpind 2 skulle strikkes gik det som en leg, så øvelse gør altså mester (eller næsten i hvert fald) :-)

Puttenings sagde ...

Uuuuhm, svigerfar er i sandhed en heldig kartoffel. :o) Hvor er det en smuk udgave af tørklædet du der har lavet. Det ser spændende ud, dit perlestrikkede sjal. Jeg hænger på og krydser fingre for, at du hænger i. ;o) Ha' en rigtig god lørdag.

Ulla sagde ...

Mmmmmm cashermere, dobbeltstrikket dobbelt mums ;-)
Respekt for din tålmodighed med hæklenålen og perlerne

Fru Kahr sagde ...

Sikke et lækkert luksus halstørklæde til svigerfar:-)

fru westerskov sagde ...

Det ser spændende ud, men jeg kan godt forstå det tager tid. Jeg har aldrig prøvet at strikke med perler, måske jeg skal prøve en dag. God fornøjelse.

Garn Moster sagde ...

Hej...
Hold da op for et stort arbejde med sjalet , men jeg er ikke i tivl om at det bliver smukt når det er færdigt.
Tak for din søde kommentar vedr. min drops kjole , det tager jeg bare til mig , når det kommer fra en superstrikker som dig :-)
Rigtig god lørdag.

Gitte sagde ...

Stakkels din svigerfar. Han må godt nok synes det er koldt. Godt du kan varme ham lidt med noget håndlavet. Skønt tørklæde iøvrigt.

Det ser så flot ud - begyndelsen til dit sjal med perler. Det glæder jeg mig til at se på næste lørdag.

Merete sagde ...

Hvor ser dit sjal strik med perler godt ud. Det kommer til at gå hurtigere med øvelsen.
Sikke et lækkert tørklæde til din svigerfar.
Merete

Tovepia sagde ...

Din svigerfar er heldig som får dette flotte sjalet!
Gleder meg til å se perlestrikken, det ser ut til åbli aldeles nydelig, men skjønner godt det vil ta noe tid;)
Ha ei riktig god helg og klem fra meg;)

britt sagde ...

uhmmm....cashmere om halsen er noget af det skønneste. Det kommer han til at slide op i en ren fryd.
Jeg er også helt sikker på at du bliver glad for at have bøvlet med perlerne - det ser spændende ud.
:-) Britt

Lea Poulsen sagde ...

Nøjj, hvor du kan.

Sylvia sagde ...

For et nydelig skjerf du har strikket. Det SER blødt ut!!!
Men for en stor jobb du har med å strikke inn perlene. Jeg tror det ville lønt seg å først træ perlene på tråden, innen du begynte å strikke, så strikker du dem rett inn. Det er slik jeg gjør det.

Har du lyst til å bli med på Julegave-alongen inne hos meg, må du gjerne melde deg på.....

nynne sagde ...

Hvor ser begge "tørklæder" lækre ud. Det blå bliver da totalt " blæret" når det er færdigt.

Irene sagde ...

Et rigtigt lækkert halstørklæde! Der kommer Cashmere-garnet rigtig til sin ret. Det må være et blødt og fjerlet halstørklæde. Spændende med dit sjal med perler - det har jeg aldrig prøvet før, men det ser smukt ud.

Efi sagde ...

spindelvæv er et dejlig fint og elegant tørklæde. Men det perlesjal - hold da op for et tålmodighedsarbejde, held og lykke

Elins Strikkeri sagde ...

Kjempefint spindelvev skjerf du har laga til svigerfar!! Perlesjalet ditt vert nok veldig flott, men for eit arbeid!Ha ein fin dag:))

kludemutter sagde ...

Hvor er han heldig, når nu han lige har valgt denne vinter, men hvem kunne vide det ;)
Det bliver helt sikker meget smukt dit perlesjal, sikke et arbejde.

Yt

dk.lin sagde ...

Held og lykke. Det bliver sikkert saaaaaa laekkert naar det bliver faerdigt, men det ligner ikke en model der passer til min taalmodighed. Meeen jeg skal nok vente meget taalmodigt paa at se det faerdige resultat.
Haaber din svigerfar vaender sig hurtigt til kulden igen. Han er en heldig kartoffel han har dig. Det toerklaede ser velnok dejligt vamset og varmt ud.

Helle : sagde ...

Perlestrik det har jeg aldrig prøvet, jeg har tit siddet og læst hvordan man skal gøre, men jeg har aldrig støt på den måde som du har beskrevet det. Det skal prøves engang.

Jeg er også vild med mit spindelvæv, så håber at din svigerfar bliver glad for det.

Jette sagde ...

Hatten af for at du laver et sjal mere, og så med perler, men du har ret i at det er hyggeligt at sidde med, ikke bare automatstrik. Og hvilket lækkert halstørklæde svigerfar får, det er jo det rene luksus.

Bebiane sagde ...

Hold da op, jeg er helt vild med dit halstørklæde, det er megaflot.

Tine sagde ...

Åh, hvor det halstørklæde ser lækkert ud!
Så blødt og fint. Det må være dejligt omkring en kold hals :-)

Og hvor ser det sjal spændende ud.
Jeg har kun prøvet at strikke med perler en gang, og der skulle man trække dem på garnet første og så tage dem ind i mønsteret efterhånden. Din metode ser spændende ud. Min metode er nok bedst til mindre projekter :-)

hobbyentusiast sagde ...

Så deilig et skjerf. Kan tenke meg han ble glad for det. Ja det er kanskje ikke den beste vinteren å flytte tilbake til Danmark på - så kaldt som det har vært. Men godt han har noen som passer på at han holder varmen da ;)