25. september 2009

Annette Danielsen: Tidsel og lidt om Bagtanker

En fornøjelse fra start til slut. Sådan har Tidsel været. Okay, måske lige med undtagelse af ærmerne. Det er ikke det bare sjov at strikke smalle ærmer med striber i mange farver, men da jeg brugte Magic Loop gik det egentlig meget godt alligevel. Garnet blev naturligvis bundet op i små bundter ligesom ved al anden flerfarvestrik. Den opmærksomme læser vil lægge mærke til, at jeg har prioriteret at få opbrugt mine rester i stedet for at striberne på ærmerne bliver helt ens. Jeg kan godt lide sådan et lille personligt twist :-)




Garnet er håndfarvet fra Marianne Svit og har ligget længe og ventet på det rigtige projekt. Det changerer smukt i midnatsblå og violet.








De små bobler giver strikkeglæde på det ellers glatstrikkede stykke. Der er 17 pinde imellem hver række bobler, så det heller ikke bliver for irriterende. Det har voldt mig lidt vanskeligheder at få strammet garnet ordentligt op omkring hver boble, fordi garnet ikke er særlig elastisk.




Den skal nok blive et rigtigt efterårshit. Jeg er allerede ret vild med den.

Jeg er i gang med at strikke de projekter færdige som jeg allerede har på pindene. Nu er det tid til at afslutte. Meeeen der kom lige en Bagtanker på pindene i går, bare fordi jeg ikke kunne vente! Det er faktisk Yts skyld :-) Det er første gang, jeg skal strikke en af Bente Geils modeller, så det er jeg meget spændt på. Mere info følger naturligvis :-) Jeg har valgt denne farvekombination:




Jeg har overført min to-do liste fra mit hoved til en nummereret liste og jeg ved ikke helt om jeg skal græde eller grine, for der er 62 projekter på listen og der kommer mindst 2-3 stykker til om ugen! Jeg vælger det sidste, altså at grine, for det er jo bare et luksusproblem - en ting er sikkert, jeg kommer ikke til at mangle ideer.

Ellers er jeg begyndt at pakke taskerne, for der er strik-in hos Dorthe i morgen. Heldigvis for os stakler, der ikke kommer til Ærø, ups jeg mener selvfølgelig Fanø - ha´ en god weekend derude :-)

FaktaBoks
Design: Annette Danielsen: Tidsel fra Strik Naturligvis
Garn: Supersoft, 100% uld + diverse rester
Garn anvendt: 135 g og rester til striberne
Farve: Midnatsblå - håndfarvet
Købt hos: Marianne Svit
Pinde: 3
Str: S
Ny teknik: Det er første gang, jeg strikker bobler på denne måde.
Garn fra lager: JA
Bemærkninger: Jeg vil foretrække et mere elastisk garn, næste gang jeg skal strikke bobler. Garnet skal strammes rigtig meget for at undgå at få huller omkring boblerne og jeg knækkede garnet et par gange! Ærmerne er forkortet med 5 cm og jeg har derfor lavet udtagninger på hver 9. p i stedet for hver 12.

24 kommentarer:

Karen aka Lindse sagde ...

Okay den her er bare SKØN! Meget federe end i bogen, nu er den ENDNU mere på min to-do liste!

snakkemunn sagde ...

Du vet jeg beundrer alt du lager. Den var så flott den genseren. Så frisk og fin i fargen . :-)

Efi sagde ...

Den Pisa vest og Tidsel bluse er da blevet rigtigt lækre - dejligt friske farver. Geilsk har virkelig lavet nogle rigtige lækre ting denne gang - bliver spændende at se den færdige bagtanke i de blå/grå nuancer - hvis du skulle "mangle noget" på listen så er hendes rundstykke rigtig sjov at strikke - svær at slippe

Bambi72 sagde ...

Jeg kiggede lidt da du skrev Ærø, men efter mange hovedbrud er jeg dog kommet frem til at du simpelhen må mene Fanø, hvor der er strikkefestival :-D

Men dejlig strik du her viser :-D

nynne sagde ...

Meget lækker trøje
Vi ses i morgen

Tovepia sagde ...

Den var nydelig!! Og du strikker i mine farger;) Ditt neste prosjekt ser også spennende ut, gleder meg til å følge med videre!!
Kos deg i helgen og klem fra meg;)

Merete sagde ...

Sikke en skøn bluse, og farverne er også flotte. Jeg er sikker på at du mener Fanø og ikke Ærø. Jeg er også lidt msiundelig på dem som er afsted.
Merete

Fru Kahr sagde ...

Uha, Lene det er da vist godt, at du kun skal til Randers i morgen. Ellers var du da kørt forkert for det er på Fanø, der er strikkefestival;-)

Vi ses!

Lena sagde ...

Eeeeej, hvor er den flot i de farver. Skøn,skøn bluse.

Angelika sagde ...

Hvor er den fin !

strikkeforsker sagde ...

Den er blevet rigtig flot. Sikken en laaaaang liste, du må vist søge om strikkeorlov

Lykke sagde ...

Åh hvor er jeg glad for at jeg ikke er den eneste med en uendelig to do liste :-) Og jeg er helt med dig i længslen efter at være med på strikkefestival!

kludemutter sagde ...

Skøn bluse i fine farver ;)
God weekend.

Yt

Samtal från min trädgård sagde ...

Den er jo så smuk, og i en af mine yndlingsfarver. Lyder dejligt med lidt komsammen, det har jeg også väret til.

6p00d83452013069e2 sagde ...

Tidslen er blevet rigtig fin - jeg kan også godt lide at der er en lille overraskelse - at det ikke er 100% ens.
Bagtanker glæder jeg mig til at se mere til - det er en fantastisk model!
:-) Britt

Tine sagde ...

Hvor er den blevet flot.
Det er lige før jeg ærger mig over at jeg skrottede min.

Bagtanker er bare så fin.
Glæder mig til at se den idag!!

Irene sagde ...

En fin klassisk bluse med et tvist. Kan rigtig godt lide, at du ikke laver striberækken ens. Men helt ærligt Lene - 62 projekter:-)

Gitte sagde ...

Den er så flot - Lene. Og den klædte dig rigtig rigtig godt.

En super månde at få brugt rester på. Kom til at tænke på alle mine grå rester, der måske kunne "få ben af gå på" i denne model.

Og dejligt - at du stoppede ved Randers.
Vi må gøre noget alvorligt ved både Fur og Fanø.

Jette sagde ...

Simpelthen skønne farver din Tidsel har fået, flot model. Glæder mig til at se din Bagtanker, alle Bente's nye modeller er bare flotte. Men du må vist hellere igang med de 62 andre først, hold da op, det er godt nok mange..:o))

fru westerskov sagde ...

Jeg har også fået bagtanker på min liste. Nu må vi bare se hvornår den så kommer på pindene.

hobbyentusiast sagde ...

For en tøff genser. Utrolig stilig. :)

Helle : sagde ...

Lene det er bare så flot det som du strikker og den Tidsel er super flot i farven til dig, I klær hinanden.

Tak for sidst, hvor var det hyggeligt. Kan du ikke engang lige sende en mail til med med navnet på det skønne garn i lyslilla cashmere. Tror altså at jeg må have sådan et nøgle :-)

Dandylion sagde ...

HOLD DA OP, hvor har du mange projekter på pindene! Men som du siger et dejligt luksusproblem :)

Tili sagde ...

Sikke en masse projekter du har og se frem til - dejligt at se at andre har det ligesom jeg har det. Jeg må også vælge ud, for der er så mange ting man gerne vil lave!
Har netop købt ind til rundstykke på fanø! Glæder mig til at strikke den, men har dog lige 2-3 andre ting, der skal være færdige først..
Tidsel er virkelig flot - kan godt lide garnet og ja, magic loop er vist et hit jeg må have lært mig!